Som hundeejer gælder det om at forberede sig i god tid på nytår. Hvis bragene først trigger en lydangst hos hunden, kan det nemlig være svært at komme til livs.

Rekordmange danskere har skaffet hund under pandemien.

Men smældende kanonslag og hvæsende raketter kan gøre nytåret til en traumatisk oplevelse for hunden.

– Og det er mange nyudklækkede hundeejere ikke klar over, siger Tanja Benn, der er indehaver af læringsplatformen hundetv.dk og professionel hundeinstruktør med speciale i lydighedstræning.

Enten er folk ikke klar over problematikken, eller også er de ikke klar over, hvordan lige præcis deres hund reagerer, uddyber hun.

Hvis hunden først bliver angst for høje lyde, kan oplevelsen sidde længe efter, tilføjer Lise Lotte Christensen, der er hundeadfærdskonsulent ved Dansk Kennel Klub.

Det kan blive invaliderende både for hunden og familien.

– Det værste er, hvis hunden generaliserer sin angst til andre ting. Så får du en hund, som ikke alene er bange for fyrværkeri, men også for torden, smækkende døre, eller at ungerne taber et grydelåg, siger hun.

Derfor gælder det om at forberede sig.

FAKTA: På selve nytårsaften

* Vær omkring din hund. Det kan godt være, at I har øvet med fyrværkerilyde inden nytår, men det afspejler ikke den helhedsoplevelse, det er, når det brager og lugter af krudt en hel nat.

* Giv hunden en god luftetur i løbet af dagen. Det vil virke moderat angstdæmpende, at den er træt – og så behøver I heller ikke den store aftengåtur i mørket, hvor der for alvor bliver fyret krudt af.

* Husk hundetegn, halsbånd og snor. Du kan ikke vide, hvordan din hund reagerer på en eventuel forskrækkelse – og hvert nytår løber hunde væk.

* Vær rolig og signalér, at alt er helt ok. Din hund kan godt fornemme, hvis du er ængstelig, og du fortæller derved, at noget reelt er farligt. Men du må gerne trøste den, støtte den og være der for den.

* Hvis hunden tidligere har haft voldsomme angstreaktioner, kan du tale med dyrlægen om at få angstdæmpende medicin til selve aftenen.

Kilder: hundeadfærdskonsulent Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub, professionel hundeinstruktør Tanja Benn.

En god øvelse kan være, at hunden får et tyggeben eller en tyggepind, mens du dagligt frem mod nytår afspiller fem minutters lyd med fyrværkeri – ganske lavt.

Disse kan findes gratis via Google eller købes som cd.

– Hunden skal gradvis blive vant til, at lydene er neutrale eller sågar positive, fordi de forbindes med godbidder. Men det er afgørende, at man går langsomt frem, siger Lise Lotte Christensen.

Det vil sige, at du i begyndelsen afspiller lydene så lavt, at hunden dårligt studser over det.

Herefter kan du skrue et lille nøk op dag for dag.

– Nogle tror, at de skal afspille lydene så højt, at der kommer en reaktion fra hunden. Men det er helt forkert. Den skal lagre oplevelsen på en sådan måde, at lyden er forbundet med noget neutralt eller positivt, siger Lise Lotte Christensen.

Hvis hunden derimod først forbinder fyrværkerilyden med angst og forskrækkelse, tager problemet ti gange så lang tid at komme til livs, tilføjer Tanja Benn.

Så gå langsomt frem, og hold gerne hunden aktiveret undervejs.

Det kan eksempelvis være aktiv leg, hvor hunden skal søge efter godbidder i boligen.

– Hunde bruger næsen som primærsans. Derfor er det at søge godbidder noget, de finder ro i og bliver stimuleret af, uddyber Tanja Benn.

Når hunden er fortrolig med den øvelse, kan I gå videre:

Hunden kan blive sat til at søge godbidder udendørs, mens du også her afspiller fyrværkerilyde lidt højere dag for dag.

– Men igen skal man gå langsomt frem. Så hvis hunden havde vænnet sig til, at lyden blev afspillet på eksempelvis niveau ti indendørs, så ville jeg skrue ned til niveau fem, når man rykker udendørs, siger Tanja Benn.

Du kan også gøre hunden fortrolig med støj på andre måder.

Du kan eksempelvis sætte den til at søge godbidder i omgivelser, som i sig selv støjer.

Det kan være, at hunden skal søge godbidder i et forlagt børnesoppebassin, som fyldes med colaflasker, der skramler, når de skubbes med snuden.

– Når hunden sættes til at løse småopgaver, giver det selvværd og selvtillid. Samtidig vænner den sig til, at lidt skramlen ikke er farligt, siger Tanja Benn.

/ritzau fokus/