Din Avis har ændret udseende og vi håber du synes om det.

KIAN JOHANSEN
Når du bladrer papirsavisen igennem, vil du opdage, at vi har ændret os en smule.

Så bær over med, at de gamle vaner sidder i fingrene og lad dig nænsomt få Din Avis ind under huden igen. Vi har bevidst prioriteret nyheder forrest og rykket døgnrapporten frem i avisen.Derudover vil du fremover finde både en kirkeside og en udvidet aktivitetskalender fra Kultunaut.

Hvis du har forslag til aktiviteter der finder sted i Randers Kommune, er du velkommen til at taste dem ind i Kultnauts digitale kalender fremover. Vi samarbejder med dem om at vise dig et bredt udvalg af det, du kan foretage dig i Randers hver uge. I øvrigt er du altid velkommen til at kontakte os på: redaktion@dinavis.dk

Skriv endelig hvis du har et tip. Kian Johansen, redaktør Din Avis

Skriv endelig

Så skriv endelig hvis du har et tip, en pressemeddelelse eller vil fortælle om en spændende person eller begivenhed som har flest mulige læseres interesse. Om det er sport, kultur, erhvervsnyt, eller en person der gør Randers en lidt bedre by at bo i. Det er det Din Avis gerne vil, nemlig præsentere nyheder og efterretninger som flest mulige randrusianere kan få glæde af.

Nyhed, eller efterretning
Og bemærk forskellen på de to ord. En nyhed er noget du ikke vidste i forvejen. Noget væsentligt. Det kan gøre dig stolt og det kan også være noget, som ingen, eller få, vil have frem i lyset. Det finder du forrest i avisen.
En efterretning handler ofte om nye begivenheder, jobskifte eller foredrag.

Det skal være væsentlig for mange før vi optager det redaktionelt og i de fleste tilfælde kunne du samtidig kontakte vores annonceafdeling for at høre, hvordan dit budskab kommer endnu bredere ud.
Vi vil tilstræbe os på, at du får en avis ind på bordet hver uge, hvor du føler, at du er på forkant. Samtidig giver vi dig et udpluk af ugens vigtigste begivenheder i Din Avis – som du meget gerne også må kalde Vores Avis.