Ib Lorentzen har stået bag bardisken på Barry’s Pub i Randers siden 1999. Sidste år måtte han og øjnene dog lettere modvilligt sige stop. Men tjansen som stedets vært, har han holdt fast i.

ANDERS MICHAELSEN

Det er få mennesker, der, efter et kvart århundrede som direktør i en it-virksomhed – eller edb som det jo engang hed, går på pension i en alder af 60 og siden beslutter sig for at springe ud som bartender. Men det er i grove træk historien om Ib Lorentzen, der til maj kan fejre sin 82 års fødselsdag.

22 år nåede Ib Lorentzen at få bag ølhanerne på Barry’s Pub i Randers, inden han et par dage før sin fødselsdag sidste år satte et punktum i barkarrieren. »Danmarks måske ældste bartender« blev han endda omtalt som i et indslag, TV2 Østjylland lavede tilbage i 2017, men det var ifølge hovedpersonen selv en sandhed med modifikationer.

»Jeg tror, der var en i København, der var ældre. Det var mest også gas. Men jeg sagde jo dengang, at jeg vil holde, når jeg blev 100. Og havde øjnene holdt, så havde jeg også fortsat,« fortæller den erfarne bartender.

…jeg havde sgu ikke opsagt ham, før han var væltet rundt inde bag bardisken. For han betyder så meget for stedet, og han er stadig stedets vært, og den de unge ser op til.

Eddie Kristiansen, nuværende bestyrer af barry’s pub.

»Nu holder jeg sgu«

Men sådan skulle det ikke gå. For i løbet af 10 dage sidste år gik Ib Lorentzens syn fra dårligt til værre.

»Jeg tænkte, det var sku egentlig mærkeligt. Jeg ser dårligere og dårligere. Jeg var allerede noget tid inden blevet opereret for grå stær, og det var gået fint, og jeg kunne se igen. Men denne her gang tog jeg op til øjenlægen med det samme, og så sendte hun mig ud på regionshospitalet,« siger han.

Her viste det sig, at Ib Lorentzen havde fået øjensygdommen AMD også kendt som alderspletter på nethinden.

»Når jeg skulle taste en øl ind på apparatet, kunne jeg ikke se, hvad der stod, og så nytter det jo ikke rigtig noget. Den sidste tid, jeg stod i baren hernede, var mest for hyggens skyld. Jeg kom og lukkede op, og så kom Eddie (bestyrer og medejer af Barry’s Pub) ved 16-tiden, når der kom lidt flere folk. Så kunne vi arbejde sammen, og det var hyggeligt. Men til sidst blev vi enige om, at nu holder jeg sgu.«

En sten fra hjertet

Det var Ib Lorentzen, der selv kom frem til konklusionen, om at tiden bag bardisken var ved at lakke mod enden, og det var en stor lettelse for bestyrer og medejer Eddie Kristiansen. For man smider ikke bare lige sådan manden ud, som var med til at starte Barry’s Pub op tilbage i 1999.

»Ærligt talt – svesken på disken, jeg kunne godt se, at øjnene var begyndt at svigte lidt. Og jeg synes Ib fortjente den respekt, at han selv skulle være med til at tage beslutningen om at stoppe. Jeg ville være frygtelig ked af det, hvis det var mig, der skulle sige det,« siger Eddie Kristiansen og tilføjer:

»Men der har Ib også den selvindsigt og faglige stolthed til selv at komme frem til den erkendelse, og det gjorde han, og det var lidt en sten, der faldt fra hjertet. For jeg havde sgu ikke opsagt ham, før han var væltet rundt inde bag bardisken. For han betyder så meget for stedet, og han er stadig stedets vært, og den de unge ser op til.«

Ib Lorentzen er afklaret med, at karrieren som bartender nu er slut: »Det er der ikke noget at gøre ved, sådan er det bare at blive gammel. Det er lidt ligesom en bil, det er karrossen, der ruster først, inden motoren sætter ud. Sådan er det som regel.« Her står han sammen med nuværende bestyrer på Barry’s Pub, Eddie Kristiansen. Foto: Anders Michaelsen

Sig goddag til chefen

Det var på en ferie i Tyrkiet i 1999, at Ib Lorentzens foreslog svigersønnen Søren Bach at købe stedet i Middelgade. Med den centrale placering i Randers forudså Ib Lorentzen gode muligheder for at bygge en forretning op der. Og det gjorde svigersønnen så også, for han købte stedet.

Ind kom englænderen Barry Hodkinson, som blev bestyrer og lagde navn til baren. Men herfra gik der ikke længe, før Ib Lorentzen blev hevet ud af pensionisttilværelsen som ny bestyrer på Barry’s Pub, da englænderen havde svært ved at få en alkoholbevilling. Baren åbnede i august 1999.

»Det var hårdt at starte her, for stedet havde ligget stille et stykke tid. Men det var godt, at vi fik lukket op til Randers Festuge, det gav et økonomisk rygstød nærmest med det samme,« fortæller Ib Lorentzen.

»I starten skulle vi se folk an. Jeg gjorde det, at når folk kom ind, så sad jeg altid ved det her bord, så rejste jeg mig op og gav folk hånden og sagde goddag og farvel, når de gik. Så var det også sværere at blive sur på mig.«

»Da vi begyndte her var der jo både rockere og alt muligt andet i byen, som vi skulle have sorteret ud i i gaden her.«

Og hvis folk gik ud af døren uden at sige farvel, så rømmede Ib sig, og så blev der både sagt undskyld og farvel.

Det er jo næsten helt Don Corleone-agtigt, Ib?

»Jo, jo – men så kendte de som regel også allesammen ham den gamle, og det holdt balladen nede på et vist niveau.«

Ambassadøren

Den nuværende bestyrer Eddie Kristiansen griner og understreger:

»Ib er af den gamle skole, og han er om nogen vært,« siger han og lægger skarpt tryk på vært. For selvom Ib Lorentzen ikke længere er på lønningslisten, så er han altså stadig vært på Barry’s Pub.

»Han kommer jo stadig og spørger, hvordan ugen gik? Kører forretningen? Det går han stadig op i. Og han kommer også med sit besyv på bartenderne. ’Ham der eller hende der er dygtig – de laver noget’. Eller omvendt ’ham eller hende der skal vist snart til at have et los i røven’. Han ser, hvem der kerer sig om gæsterne, og han lægger mærke til, om folk gør deres arbejde,« siger Eddie Kristiansen.

»Vi har valgt at titulere ham ambassadør. For han er Barry’s Pubs ambassadør, og han har også fået et ambassadør-kort med en god rabat. Så Ib er stadig en slags vært, og mandagsbordet er stadig hans.«

Mandagsbordet var en gave Ib Lorentzen fik til sin 70 års fødselsdag af barens stamkunder, og det er her han nu sidder hver mandag – og som regel også torsdag, hvor der kommer nogle af de gamle bartendere og kunder. Herfra er han stadig vært og velkomstkomité for dem, der bevæger sig ind på Barry’s Pub.

»Hej John,« siger Ib Lorentzen, mens han snakker med Din Avis’ udsendte, da der kommer én ind på pubben. For selvom synet er nede på 25 procent, har han stadig et blik for gæsterne på den pub, han i 22 år har stået som bartender i.

»Folk tror faktisk godt, jeg stadig kan se, når de kommer ind. Men det er på deres gang, at jeg kan se, hvem der kommer,« siger han og konstaterer:

»Det er sgu mærkeligt, hvordan man udvikler sådan nogle instinkter.«