Fra Matas i Brødregade​ fik politiet torsdag klokken 17.32 en anmeldelse om butikstyveri.

En medarbejderen var blevet kontaktet af en mand, der ønskede at købe en parfume, og han blev guidet hen til parfume-afdelingen.

Da medarbejderen kort efter tog kontakt til ham igen, spurgte han, hvad kan kunne købe for en femmer. Da medarbejderen forklarede, at han ikke kunne købe noget til den pris, gik han ud af butikken igen.

I samme øjeblik kom to kunder hen til medarbejderen og oplyste, at de havde set manden putte en parfume i lommen.

Flere medarbejdere fulgte efter manden, og så i samme øjeblik en patruljebil komme kørende ad Brødregade.

De fik kontakt til betjentene, der steg ud af bilen og pågreb den 24-årige mand, der blev fundet i besiddelse af en parfume og derfor blev anholdt og sigtet for butikstyveri.