Igennem hele deres ægteskab har de boet i den samme landsby, hvor Viggo Christensen også havde sin tømrerforretning.
AF CECILIE BISGAARD
»Vores børnebørn synes, at det hele står stille her. Der sker ikke så meget, og alt er som det plejer. Men det er et fristed for dem. Jeg tror, de nyder det,« fortæller Grethe Christensen.
Hun er 84 år gammel, og den 26. juni har hun og hendes mand 89-årige Viggo krondiamantbryllup. De kan den dag fejre, at de har været gift i 65 år. I dagens anledning har de inviteret de nærmeste venner og familien med på Gl. Estrup.
»De fleste af vores møbler er arvegods. Det har vi ikke brugt mange penge på. Og du har da selv lavet den seng, vi ligger i nu,« siger Grethe henvendt til sin mand, der i mange år havde sin egen tømrerforretning.
»Jeg havde én seng, så da vi blev gift, blev jeg nødt til at lave en magen til,« griner Viggo Christensen.
»Vi kunne ikke ligge i den samme seng hele tiden, selvom vi var forelskede,« siger hans hustru.
Det sagde bang
Det var ikke kærlighed ved første blik, da Grethe og Viggo Christensen mødte hinanden første gang. Hun var tjenestepige hos hans forældre.
»Dengang var der ikke noget. Jeg var soldat, så når jeg var hjemme, var hun der heller ikke,« fortæller Viggo Christensen.
»Men et år, hvor der var tivoli i Gjesing en hel sommer, så sagde det bang,« siger Grethe Christensen.
»Da der var motorløb i Volk Mølle i 1955, manglede jeg en til at sidde bag på min motorcykel, så jeg spurgte Grethe – og så har vi været sammen siden,« siger hendes mand.
»Jeg hoppede glad op på motorcyklen. Jeg var jo forelsket og forestillede mig ikke, at der kunne ske noget ved det,« griner hun.
Efter motorcykelturen var de to kærester i et par år, og ret hurtigt efter de blev gift, blev motorcyklen dog skiftet ud med en varevogn.
Hørning på væggen
Et halvt års tid før brylluppet flyttede Viggo Christensen ind i en gammel tømrerforretning i Hørning. Før der var tømrerforretning, havde der været en brugs.
»Den gamle tømrerforretning var kørt ned, og mesteren forsvundet. Og da jeg flyttede ind, var der en aftale om, at hans kone kunne blive boende i et halvt år, så hun flyttede først ud 1. maj, og så blev vi gift i juni,« siger han og fortsætter:
»Jeg startede forretningen op igen, og jeg havde arbejde fra den første dag, og det har jeg haft siden.«
Forretningen kom til at hedde Hørning Tømrer- og Snedkerforretning. Navnet stod på siden af Viggo og Grethe Christensen røde hus næsten midt i byen i mange år, indtil det faldt ned. I dag står der kun ”Hørning”.
En ulykke var i 2002 med til at sende Viggo Christensen på pension.
»Jeg fyrer med flis og træ, og jeg var ved at fælde en del træer, da der var et, der ikke ville fælde i den retning, jeg ville have den til. Den faldt lige ned over mig. Jeg fik syv brud i venstre side, og jeg lå en måned på hospitalet. I dag er jeg nogenlunde ovre det, og jeg mærker sådan set ikke noget til det,« siger han.
»Det var nok, fordi du var i så god fysisk form. Du sad med skruer i benene herhjemme længe. Men det var godt, det ikke var hovedet, der skete noget med,« siger Grethe Christensen.
Søn udlært i firmaet
I løbet af sit arbejdsliv har Viggo Christensen været med på flere store projekter i lokalområdet. Han var med til at bygge det, der dengang hed Sønderhaldskolen i Assentoft, han arbejdede på en større renovering af Hørning Kirke, der tog fire år, og han var med til at bygge svømmehallen i Auning.
Efter han var gået på pension, var han frivilligt med til at hygge byens nye forsamlingshus, Hørninghus. Derefter sagde han stop, og siden har han kun lavet småting i sit værksted.
»Min søn er også blevet udlært tømrer i firmaet. Han gik ikke så meget med mig – der har altid været en svend med ham. Og han har ikke arbejdet her, efter han blev udlært. Han har aldrig villet overtage det. Han vil ikke være selvstændig,« siger han.
Men Grethe og Viggo Christensen har stadig deres søn tæt på. Han er nemlig flyttet til Hørning og bor ikke langt fra sine forældre i den lille by.
»Som barn var han tit med på arbejde. Lige fra han kunne køre på trehjulet cykel. Jeg arbejdede på noget et par kilometer uden for byen, og han kom kørende på sin lille cykel efter frokost, for så skulle han ind til konen og have chokolade. Og så fulgte han med hjem, når vi var færdige,« fortæller Viggo Christensen.
Ægteparret havde også en datter, som de desværre mistede, da hun som knap 50-årig blev ramt af lungekræft.
»Det var en stor sorg at miste vores datter. Det har været hårdt. Men vi er heldige, at vores søn bor lige herovre. Han passer på os,« siger Grethe Christensen.
I Viggo og Grethe Christensen liv er der også en kvinde, som de kalder for deres ”papdatter”.
»Hende har vi meget glæde af. Hun gør huset rent for os, henter medicin, vasker køkkenet og kører med os. Det er også hendes hus, som vores søn bor til leje i,« siger Viggo Christensen.
»Jeg tror, hun betragter det her som sit hjem,« siger hans hustru.
Hvert sit fjernsyn
Mens hendes mand havde nok at se til på sit job og nemt ved at falde til, havde Grethe Christensen det lidt sværere i starten.
»Jeg tog lidt længere tid om at indstille mig. Jeg var hjemmegående med børnene, og det hjalp, da de kom i skole. Så lærte jeg andre forældre at kende,« fortæller hun.
Senere blev hun del af husmoderforeningen. Hun sad også i menighedsrådet i 15 år. Hendes mand var med i 16 år.
»Men vi var altså ikke med på samme tid,« griner Viggo Christensen.
I dag er de begge så glade for huset, hvor de har boet i 65 år, at de ikke har travlt med at flytte derfra.
»Vores søn ville måske gerne være flyttet ind her, men vi fik lov at blive boende. Det er ikke nemt at overskue at skulle herfra. Det er så stort. Det er nok mest mig, der døjer med at skulle herfra,« siger Grethe Christensen.
»Vi kan ikke bo billigere end her. Vi har også meget at flytte rundt med. Vi kan dårligt undvære pladsen. Vi skal også have hvert hver sit fjernsyn,« supplerer hendes mand.
At acceptere hinanden
Men hvad er hemmeligheden så bag et 65 år langt ægteskab?
»Jeg tror, det handler om at acceptere hinanden – lære at acceptere hinandens særheder, forskelligheder,« siger Viggo Christensen.
»Nok også at have hver sine interesser. Vi behøver ikke være sammen om det hele. Jeg har gået meget sammen med mine veninder, men nu bruger jeg mest tid på at strikke. Jeg vil gerne være herhjemme,« siger hans hustru.
»Jeg vil gerne have hende med ud at køre, men det vil hun ikke. Jeg kan godt lide at tage bilen efter kaffetid og køre en tur for at se, hvad der sker rundt omkring. Ellers kan vi godt se gamle danske film sammen. Men sport – fodbold, Formel 1 – det gider hun ikke se,« siger Viggo Christensen.
»Så vil jeg hellere se en film,« siger Grethe Christensen og fortsætter:
»Jeg tror bare aldrig, vi har tænkt, at vi ikke skulle være sammen.«
»Dem, der bliver skilt, får det ikke lettere, så man kan lige så godt tage genvordighederne med,« supplerer hendes mand.
En sjov lille krølle på Grethe og Viggo Christensens ægteskab er, at Grethe faktisk hedder Ellen Margrethe.
»Det vidste jeg ikke, før vi stod foran præsten. Så der blev jeg lidt mærkelig i hovedet,« griner Viggo Christensen.
