Vild idé i 2001 fik Randers ud af hesteboksen og førte til ‘Kys Frøen’-projektet med 150 udsmykkede frøer placeret rundt om i hele Randers.
AF KIAN JOHANSEN
150 udsmykkede betonfrøer på hver 700 kilo væltede Randers bagover i 2003, og selvom det ikke var kunstner John Bredahl der fandt på det, så ændrede kunstfrøerne hans livsbane bagefter.
Det betød blandt andet, at den tidligere direktør for Jobkon Plastfirma A/S satsede på sin runde, bløde og figurgivende kunst i sten, metal, kobber og andre materialer. ’Kys Frøen’ gav ham modet til at blive fuldblods kunstner og designer. Og nu bliver han tilmed inviteret til at udstille sin kunst i samme kirkerum som sin mester. Hvor stort kan det blive.
»Folk kontakter mig den dag i dag, for at høre, om man kan købe en frø. Det kan man ikke, der blev kun lavet de 150 styks. Mange af de personer, jeg mødte gennem kunstprojektet, kan stadig huske mig, og det har også været positivt for mange af kunstnerne og dem, der malede frøerne, både de kendte og de elever, der fik æren. Jeg har knyttet mange kontakter til vidt forskellige mennesker gennem projektet,« smiler 79-årige John Bredahl, der oprindelig er thybo og ved et tilfælde landede i Randers, da han søgte et job og fik det.
Det var i 1971.
»Vi gav det to år, så ville vi tilbage til Aalborg. I dag kan vi ikke forestille os at flytte fra Randers. Vi fra Randers kan være så åbne overfor hinanden. Det er ikke mange steder, du hilser på gaden, uden at man kender en i forvejen,« siger John Bredahl, der bor sammen med konen Vinie på Vognmandsgade i et rødt rækkehus, hvor især stuen er fyldt med runde former. Her finder du kunst alle steder, især små buttede heste og frøer i kobber eller grønlandsk granit.
Rå beton, tak
Det tidligere rabarberkvarter ved siden af Søren Møllersgades Skole er omdannet til et mekka for seniorer som John Bredahl. Ude i den fælles gårdhave står en hest og en frø i rå beton. John Bredahl har skænket dem til fællesskabet, mod at de forbliver urørte. Ingen maling eller udsmykning her. For dybest set, så han helst, at frøerne stod umalede hen.
»Se, hvordan betonen bliver pænere og pænere efter vejr og vind. Den får patina,,« lyder det oprigtigt og entusiastisk fra kunstneren.
Lad os med det samme give den nu afdøde Gotfred Nissen æren for hestene og frøerne. Det var ham, der kom hjem fra Berlin og havde set kunstbjørne i plastic, der stod udstillet i byens gader. Derfor kontaktede han John Bredahl, der kendte til støbning af plast.
John Bredahl var i en årrække direktør for sit livsværk, Jobkon Plastfirma A/S, der lå i Spentrup nord for Randers. Han solgte det i 1996 og brugte derefter meget tid på sin hobby: at arbejde kreativt med kunst og design. Som barn samlede han på flintøkser, og kærligheden til sten varede ved.
Heste og 700 år
Gotfred Nissen ville have, at man lavede heste i plast i anledning af Randers’ 700-års-jubilæum. Men da hestene ville blive for små og skrøbelige i det materiale, kom John Bredahl på idéen med at lade dem støbe i beton, og det tidligere medlem af Purhus Erhvervsråd kendte naturligvis til Fårup Beton, der var med på idéen.
»Vi ville jo gerne lave noget, der bandt byen sammen, noget vi kunne være stolte af. Og jeg tror, det var første gang, at kommunen sagde ja til et kunstsamarbejde uden at blinke. Det satte jo Randers på landkortet. Jeg møder mennesker i mit atelier i Lønstrup, der ikke kender til baggrunden for frøerne og hestene. Men de husker på Randers, når de får en god historie med hjem. Måske besøger de så Randers til næste år.«
Mens Gotfred Nissen støbte kuglerne og kontakterne og aktiverede netværk, så formgav John den buttede hest.
”Klap hesten i Randers” blev fremstillet i 75 eksemplarer. Det blev en stor succes. Randers Kommune og masser af firmaer i byen var med på den. Hestene blev malet i Nørre Jyllands Tøjhuus på Udbyhøjvej, og velviljen var stor over for de malede heste.
og John Bredahl tænkte, »det var så det.«
Den buttede frø
Der gik ikke lang tid.
»Så kom Gotfred og foreslog, at vi skulle lave frøer efter samme koncept,« skraldgriner John Bredahl, der efter utallige forsøg fandt på formen på den meget runde og buttede frø. Den skulle jo kunne støbes i beton.
Og bemærk detaljen. For via en avanceret og sirlig udregning står ikke én frø på samme måde. Hver frø har sin egen hældning på soklen. John Bredahl er ikke uddannet maskiningeniør fra Aalborg Teknikum for ingenting.
Overskuddet fra sponsorerne og senere en auktion over frøerne, der blev placeret rundt om i byen, skulle foræres til Randers Regnskov og skulle være en hyldest til Regnskovens udvidelse med den tredje dome.
Læs mere om vores forsøg på at finde alle 150 frøer her.
Et bud fra John Bredahl lyder på, at der blev samlet godt 600.000 kroner ind i alt via de solgte heste og frøer.
Det blev populært. Først var det 50, så 75, 100 og til sidst 150 frøer, der blev støbt hos Fårup Beton og solgt for i første omgang 6-7.000 kroner. Alene auktionen over Prins Henriks frø indbragte 42.000 kroner, mener John Bredahl at huske.
Samarbejdet, gejsten og velvilligheden fra borgerne, børnene, firmaerne og hele byen. Den kan man ikke få for penge, mener John Bredahl.
Nervøse Due Jensen
Der blev blandt andet lavet en konkurrence, hvor folkeskoleelever kunne komme med deres forslag til en malet frø. Kendte som Poul Thomsen, studieværten Monica Ritterband og Grundfos-direktøren Niels Due Jensen malede hver deres frø under stor mediebevågenhed.
»Niels Due Jensen satte sin designafdeling i gang med at udforme frøens udseende, og han var virkelig koncentreret den dag, han skulle male. Bagefter betroede han mig, at han havde været skidenervøs over at skulle udføre noget, som han slet ikke var vant til. Det var en ukendt verden for ham. Men armene røg i vejret, da han satte det sidste penselstrøg.«
Jo, Frøen ramte Randers lige i røven.
