KIAN JOHANSEN

Forestil dig, at du står i køen hos bageren en søndag morgen. Du har trukket nummer 16 og mens du står og tænker over, hvilket brød med krummer i, som du skal vælge foran bagerjomfruen, så rykker du pludselig bag i køen.

Du beholder dit nummer, men du kan se to personer som trak nummer 15 og 18, blive betjent med smil, service og lækkert bagerbrød. Andre der kom længe før dig, venter endnu, mens køen vokser bag dig.

Du spørger hen over disken om det egentlig ikke var dem, der trak nummer først der skulle til. Og hvorfor hverken nummer 1, 5 eller 11 er betjent endnu.

Der bliver svaret med et smil. Men svaret er ikke særlig oplysende, snarere et lidt ophidsende, skuldertrækkende et af slagsen.

Sådan en forvirrende liste findes, hvis du er skrevet op til et bestemt dagtilbud i Randers Kommune.

Og sådan har det været i mange år.

Men som du kan læse i denne uges Din Avis, så er listen ikke særlig gennemskuelig, og til tider hverken voksen – eller børnevenlig.

Den er fuld af numre.

Søskendehensyn gør, at man som forældre til et barn ikke altid kan gennemskue om en 16. plads reelt er en 16. plads. For hvis der er bare et par søskende foran eller bag dit barn, der er skrevet op, så er vejen til børnepasningen længere. For søskende og andre særlige hensyn gør, at en liste ikke bare er en liste.

Kunne man ikke gøre den liste lidt mindre fuld af numre ved at angive, om der er særlige forhold, der er gældende for det nummer i køen. Der kunne stå et ’s’ eller et ’h’ for søskende eller særlige hensyn.

En stor andel af ventende børneforældre ville sætte pris på at vide, om en liste er reel, eller fuld af numre…