56 år som isenkræmmerpar i Langå og ivrige deltagere i byens foreningsliv.

AF ANETTE BONDE

»Vi har næsten alt, hvad vi skal bruge her i Langå. En natur, der vil noget, dagligvarebutikker og enkelte specialbutikker og masser af forskellige aktiviteter. Nej, vi skal ikke bo andre steder.«

Egon Kristensen har fra toppen af Skovbakkevej, hvor han bor sammen med sin hustru Gudrun, et enestående kig ud over Langås tage. Det er hans by, og her han har tilbragt det meste af sit voksenliv.

Som isenkræmmer i Langå gennem 32 år med sin butik EK Isenkram blev han en kendt person i byen, og i den periode havde han selv godt styr på, hvem byens og omegnens folk var, og hvor de kom fra. Som aktiv i handels- og foreningslivet altid har han også altid haft godt indblik i byens historie.

Nogle siger, at han kender alt til Langås historie. I den kommende udgivelse »Stationsbyen fortæller – Langå« bidrager han til denne med et kapitel, hvor han fortæller om sine oplevelser og sit liv i byen gennem 56 år.

Tidligere har han også fortalt om byen på byvandring, hvor deltagerne har hørt om det voksende indbyggertal og butikkernes og erhvervslivets udvikling, siden jernbanen kom.

Har kendt Langå altid

Egon er født i Bøstrup, så han har kendt Langå altid, siger han. Han blev i 1958 udlært i en købmandsbutik i Laurbjerg, og derefter fik han arbejde hos en købmand i Ørsted, hvor han var i otte år.

I 1966 åbnede han og Gudrun deres isenkræmmerbutik EK Isenkram på hjørnet af Væthvej og Bredgade i Langå. Seksten år senere, i 1982, købte de Bredgade 34 og byggede hele huset om. Her omdannede de 13 rum i stueetagen til én stor isenkram-butik, hvor sortimentet efterhånden bød på alt, lige fra køkkenting og nips til værktøj, havemøbler, og hvad der ellers er brug for i hjemmet inde og ude.

Begge nød det driftige liv og den uformelle tone i butikken.

»I starten var der nogle af kunderne, der ville være Des, men det fik vi lavet om hen ad vejen,« smiler Egon.

De husker også engang i et selskabeligt lag, at nogle af de andre gæster talte om at kigge ind i butikken, som de ikke tidligere havde besøgt. De fik besked om, at der skulle bestilles tid, hvis man skulle handle i EK Isenkram, men at de så også ville få udleveret en rose.

»I kan få en tid på tirsdag klokken 15.30.«

Gæsterne kom kørende fra Randers til den aftalte tid, fik den lovede rose, og alt endte i grin og god snak.

Travle pensionister

I 1998 stoppede parret som byens isenkræmmere. Gudrun valgte at lade sig pensionere, mens Egon fortsatte i endnu 12 år som ansat hos en lokal ejendomsmægler.

I dag er de begge aktive som frivillige i mange forskellige sammenhænge. Gudrun har blandt andet været besøgsven på Plejehjemmet Kildevang og i bestyrelsen for aktivitetsudvalget samt i bestyrelsen for den lokale krolfklub.

Egon har været aktiv i handelsstandsforeningen gennem mange år både som formand og som menig bestyrelsesmedlem. I tre år var han desuden formand for det lokale erhvervsråd.

I dag er det byens kulturhus og egnsarkivet, der har glæde af hans energi. Om tirsdagen har han et hold svømmere i varmtvandsbassinet i Handicapcentret Kronjylland i Stevnstrup, og så går han også stadig på jagt. Desuden har han hveranden tirsdag gennem tyve år kørt kildebus med beboerne på Kildevang, der fik en tur ud i det blå.

»Gudrun er også med på turene. Det har vi haft meget fornøjelse af.«