KIAN JOHANSEN, redaktør på Din Avis

Som avis og et ordentligt menneske, skal du bevise og gøre det, du siger, og ikke kun sige det højt.

Det kan du som læser og kunde i Randers forhåbentlig nyde godt af.

I et samarbejde med netop byens butikker, så støtter Din Avis op om det lokale handelsliv. Det gør vi ved at udlodde 10.000 kroner, som du kan vinde ved at handle lokalt.

Det samme gør Randers Cityforening og dermed bliver to plus to til mere. For ved at vi sammen løfter i flok, så kan vi udrette mere end hver for sig.

Vi er som avis udemærket godt klar over, at de fleste i disse tider passer ekstra godt på deres penge. Det skal du blive ved med. Men når du beslutter dig for at handle lokalt, så gør vi med denne konkurrence opmærksom på, at hvis du støtter og handler lokalt, så får både du og handelslivet noget godt ud af det.

Det er vel også det som julen handler om – at forsøge at gøre noget godt for andre.

Jeg er vild med tanken om, at vi i dette tilfælde kan skabe win-win for både de handlende samt dig som læser og kunde. Og så håber vi naturligvis på, at Din Avis får ry for at ville det lokale og hjælpe til på vores egen måde.

Glædelig Jul.