Julefrokost og tennis skaber sammenhold for de ældste medlemmer af Randers Tennis & Padel.

KIAN JOHANSEN

Kaffen bliver skænket i plastic-krus på førstesalen, og rundstykkerne står klar på bordet til tag selv.

81-årige Hanne Bundgaard, mangeårig kørelærer og inkarneret tennisspiller i Randers Tennis Klub, nu Randers Tennis og Padel, nusser om de fremmødte, og til frokost henter hun den bestilte julemad denne fredag i december, hvor 36 medlemmer vil sidde klar i cafeteriaet med udkig ned til tennishallens baner på Viborgvej.

Lige nu afvikles de første doublekampe på banerne, og kampen om point, æren og to selvkreerede vandrepokaler af et nu afdødt medlem, Jørgen Jensen, er i gang. Det gælder om at vinde ’Giraffen’ for herrernes vedkommende og ’Dronning Dagmar’ for kvindernes vedkommende.

Tennis og hygge

Det fysiske tennisspil er den ene af mange årsager til, at så mange ældre medlemmer dukker op til julefrokosten med indlagt hyggeturnering.

Alderen spænder fra 66 til 85 år, og størstedelen af de 27 tilmeldte til hyggeturneringen har fået udskiftet en eller flere ’reservedele’ såsom hofter og knæ, men de fortsætter med passionen for tennis.

Traditionen med hyggeturnering og julefrokost er 17 år gammel, og lytter man til tidligere formand, Jørn Iversen på 78, så fortsætter den med garanti masser af år fremover, selvom de nok bliver færre med tiden. Men mon ikke en ny generation vil kunne tage over, da tennis generelt har fremgang i hele Danmark, lyder forhåbningen fra den tidligere formand, der selv så tennisklubbens medlemstal vokse eksplosivt i hans formandsperiode.

»Som klub skal vi have noget, der samler folk. Uanset niveau så skal man sørge for, at alle føler sig velkommen. Det ser du resultatet af her,« pointerer Jørn Iversen, der også via et snedigt system har matchet spillerne på banerne, så ingen taber kæmpestort.

»Se her.« Han peger på de foreløbige resultater, hvor 4-3 er det mest almindelige resultat. Ingen skal tabe stort i tre kampe, og alle skal have mulighed for at spille tætte kampe, lyder mantraet.

Puf og netværk

At spille tennis i klubben giver et netværk uden lige, lyder påstanden.

»Du får lige tanket op og møder dem, du kender. Det her er et trygt netværk. Vi har for vane at samle de medlemmer op, der er blevet enlige, eller lige skal have et puf igen« lyder det fra 81-årige Hanne Bundgaard, der selv tog tennis op igen efter mange års pause. I ungdommen var hun flerårig juniormester, og da hun i voksenlivet for det meste sad i bilen som kørelærer, opstod tanken om at genoptage tennisspillet.

»Det holder dig i gang, og det her fællesskab er det hele værd. Vi spiller bridge hver uge, og vores nye tennistræner underviser også i yoga hver uge, så hallen bliver brugt på mange måder,« smiler hun.

»I dag går de yngre medlemmer til tennis. De går i bad og tager direkte hjem bagefter. Vi spillede tennis, og netop derfor tror jeg, hyggen og det sociale fællesskab efter kampene er lige så vigtigt for os ældre spillere,« siger Jørn Iversen, der måtte lægge ketsjeren for flere år siden på grund af helbredet.