KIAN JOHANSEN, REDAKTØR

Lige stået af cyklen foran cykelparkeringen ved Rådhustorvet fumler jeg efter kontakt-apparatet der plejer at ligge i lommen.

Pokkers!

Tænk, at en glemt smartphone kan få tankerne så meget i gang.

Den lå der i skabet, hvor den plejer at lade op. Denne mørke vintermorgen som altid.

Problemet var bare, at jeg, ejermanden allerede var kørt på arbejde uden at tænke på dens smarte glatte overflade og mikroprocessor der sørger for, at masser af information og kontakt til hele verden kan kaldes frem på mikrosekunder.

Og der – på vejen hjem for at hente den – slog det mig at vi burde ændre vores samfund og måde at tænke på.

Trafik-Randers er minutternes hersker. Planlægger du få minutters tidligere eller senere afgang, så kan det faktisk betyde færre minutter på vejen mod dit mål.

Turen hjemad denne morgen bød på en langt mere glidende trafikal manøvre. Der var langt færre biler på vejene både ud og ind af midtbyen. Ingen større bilkøer og færre farlige situationer, som når bilerne kører tæt og en blød trafikant skal krydse vejen.

Hvad nu, hvis flere af os indrettede vores hverdag efter at møde den time eller formiddag senere, komme godt op af sengen uden at bande over vintermørket, morgenhygge med ungerne eller ægtefællen og lade de morgenfriske overtage vejene. Så kunne man selv indtage vejen senere på dagen og måske spare et kvarter eller mere på vej hjem.

Det er den måde vi har indrettet vores samfund, der gør det svært. Det erkender jeg.

Med en nytænkende tanke- og møde-gang kunne vi måske spare på udbygningen af vejene og vores voksende behov for lokaler og nybyggerier. Vi kunne måske deles om mere af den samme plads, blot ved at møde forskudt.

Pengene vi sparer. De kan sagtens bruges på vores børn og ældre. Det er vej-win.