Forældre og personale er enige om, hvad der skal vægte højest, når det kommer til geografisk nærhed versus fagligt specialiserede klasser og skoler.

AF CECILIE BISGAARD

Randers Kommune har netop gennemført en evaluering af specialklasserækkerne (altså de almene folkeskoler, der også har specialklasser), og resultaterne ligger klar. På seneste møde i Skole- og Uddannelsesudvalget blev politikerne orienteret om evalueringen.

Det er særligt faglighed og nærhedsprincippet i forhold til visitering, som BDO, der har foretaget evalueringen, har kigget på. Og når det kommer til nærhedsprincippet, er dommen helt klar: hverken forældrene, PPR, skolens undervisere eller ledere er særligt vilde med den måde at visitere på.

Faktisk vil de gerne helt lave om i måden, som man visiterer til specialklasserækkerne på.

På udvalgsmødet nikkede politikerne ja til, at forvaltningen nu kan gå i gang med at afklare det fremtidige antal af specialklasserækker og den økonomiske tildelingsmodel på baggrund af BDO’s anbefalinger og at se på sammenhængen mellem de forskellige specialtilbud i Randers Kommune – herunder visitationsproceduren.

Nærhedsprincippet

I dag bliver børn visiteret til den specialklasse, der ligger tættest på barnets nuværende skole. Et barn, der går i en af de almene klasser på Bjerregrav Skole, vil altså med høj sandsynlighed blive visiteret til en specialklasse på netop Bjerregrav Skole, hvis barnet får behov for et specialiseret tilbud.

Det har man valgt at gøre, fordi barnet så haft mulighed for at bevare de relationer, som de har fået til deres venner i almenklassen. Men evalueringen viser, at mange af børnene i specialklasserækkerne ikke er sociale i deres fritid, og derfor har de ikke nødvendigvis et behov for at være tæt på deres tidligere klassekammerater.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: De syv anbefalinger

1. Mere homogen elevsammensætning: børn med samme behov for støtte samles i de samme klasse i stedet for at blive spredt ud over hele kommunen.

2. Robuste faglige miljøer: BDO anbefaler, at man på sigt arbejder hen imod færre matrikler og dermed reducerer antallet af skoler med specialklasserækker for at skabe mere robuste faglige miljøer.

3. Tilknytning og spejling til almen: der viser sig tydelige forskelle på tværs af skolerne i forhold til, om specialeleverne oplever at være en del af et fællesskab og ser almenelever i hverdagen og/eller inddrages i begivenheder.

4. Special- og almenklasser på samme skole på alle klassetrin: Østervangsskolen har i dag ingen udskoling på almenområdet. Men det har de på specialområdet. Børn fra specialområdet har derfor ikke gode muligheder for at tage enkelte fag i almene klasser eller blive udsluset.

5. Nuanceret visitationsprincip: BDO anbefaler, at geografi og nærhed ikke længere skal være det afgørende parameter.

6. Kompetenceopbygning og videndeling: at favne alle målgrupper, som personalet skal lige nu, stiller høje krav til deres kompetencer, og det pædagogiske personale skal derfor klædes bedre på.

7. Økonomisk tildeling: I den nuværende praksis eksisterer ikke en retfærdig økonomisk tildeling til specialklasserækkerne. Randers Kommune tilbyder på nuværende tidspunkt ikke sammeserviceniveau til sine elever på tværs af de ti skoler, der har specialklasser.

Der står også i rapporten, at flere elever faktisk har nemmere ved at starte i en specialklasse, der ikke ligger på deres tidligere skole. PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) oplever, at særligt de ældste elever kan starte på en frisk og løsrive sig fra det ry, som de måske har fået på deres hidtidige skole.

»Jeg oplever ikke, at overgangen til specialklasserækken er nemmere, hvis man kommer fra samme skole. Det er der, de har haft nederlag, og hvor det har været svært at gå. Når de kommer fra et andet sted, så får de også en ny start,« siger en person fra det pædagogiske personale i evalueringen.

Store forskelle på eleverne

En af de største ulemper, som der ifølge evalueringen er ved nærhedsprincippet, er, at når man visiterer efter geografi og ikke behov, så bliver klasser »uhomogene« – det vil sige, at der er store indbyrdes forskelle på eleverne. I evalueringen giver BDO et eksempel på, hvorfor forskellige diagnoser i samme klasse kan give udfordringer:

”Det kan være belastende, hvis du er autist og har behov for struktur, at du er placeret med elever, der har svær adhd og dermed vil være motorisk udfordret og kan risikere at skabe uro.”

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Folkeskoler med specialklasser

Bjerregrav Skole: 10 pladser (seks ledige)
Blicherskolen: 32 pladser (en ledig)
Grønhøjskolen: 56 pladser (fire ledige)
Hornbæk Skole: 24 pladser (overbelægning på en)
Korshøjskolen: 20 pladser (otte ledige)
Kristrup Skole: 24 pladser (nul ledige)
Langå Skole: 56 pladser (nul ledige)
Nørrevangsskolen: 16 pladser (to ledige)
Tirsdalens Skole: 24 pladser (nul ledige)
Østervangsskolen: 64 pladser (nul ledige)

I alt: 326 pladser (22 ledige)

Kilde: Evaluering af specialklasserækkerne (udtræk lavet 18. november 2022)

Det er et gennemgående tema i evalueringen, at man i højere grad skal se på, hvilken hjælp det enkelte barn har brug for. Man skal som sådan ikke visitere efter diagnoser, så der for eksempel kommer en ren adhd-klasse og en ren autist-klasse. Man skal i stedet se på, hvilke børn der har de samme behov. På den måde kan personalet i hver enkelt klasse også specialisere sig og bedre hjælpe elevgruppen med at udvikle sig positivt.

»Det er bedre, at børnene visiteres til et specialtilbud, der passer til barnets funktionsniveau. At det klart defineres, hvad de enkelte tilbud kan tilbyde. Det er vigtigt at se på det enkelte barn og ikke på, hvor det bor,« har en person fra det pædagogisk personale sagt i forbindelse med evalueringen, skriver BDO.

Anbefalingerne

I forbindelse med evalueringen har BDO lavet syv anbefalinger til Randers Kommunes fremadrettede arbejde med specialklasserækkerne. Og den allerførste anbefaling handler simpelthen om en mere ensartet elevsammensætning, hvor man visiterer til specialklasserne efter det enkelte barns behov for støtte – i stedet for geografisk nærhed.

En anden anbefaling handler om et mere nuanceret visitationsprincip, hvor geografi netop ikke er det afgørende. Det skal være med til at give klasserne en mere ensartet elevsammensætning. Denne anbefaling hænger altså sammen med den første.

En tredje anbefaling handler om medarbejdernes kompetencer. ”Med nærhedsprincippet skal det pædagogiske personale kunne favne alle målgrupper, hvilket stiller høje krav til deres kompetencer. BDO anbefaler, at det pædagogiske personale klædes bedre på i forhold til den differentierede opgave.”

BDO lægger altså vægt på, at der kræves meget af det pædagogiske personale, når klasserne ikke hver især er specialiserede efter børnenes behov. Med mere ensartede elevsammensætninger vil det ikke længere være nødvendigt for personalet at have kompetencer til at varetage alle specialklasserækkernes målgrupper.