Hvordan blev en forældreløs pige fra Randers en af de mest populære kogebogsforfattere gennem tiden? Det kan du høre meget mere om på helt særlig byvandring.

AF CECILIE BISGAARD

8. marts er kvinderens internationale kampdag. Og det skal selvfølgelig markeres. Det mener Randers Stadsarkiv i hvert fald, og derfor har de arrangeret en byvandring, hvor man kan gå i fodsporene på flere Randers-kvinder.

Det har de valgt at gøre, fordi der simpelthen er så mange gode historier at fortælle, siger arkivar Mathilde Storvang.

»I forbindelse med Lyserød Lørdag ville vi gerne fortælle om kvinder, og derfor researchede vi meget specifik på det i vores arkiver, og der er ikke fortalt meget om dem. Men pludselig havde vi 15 historier, som vi gerne ville fortælle,« siger hun.

Exceptionelle kvinder

Kvinder fylder generelt ikke meget i historien – måske fordi den ofte bliver skrevet af mænd.

»Kvindelige individ-historier fylder ikke ret meget. Det er som regel de kvinder, der har gjort noget exceptionelt – noget, som man normalt ikke gjorde – vi kan være heldige, er bevaret i kilderne. Det er en skattejagt hver gang, og vi skal have et lillebitte skattekort for at vide, hvad vi skal finde. Alle de små historier giver det samlede billede af den store historie,« siger arkivaren.

Det er faktisk ofte tilfældigheder, der har gjort, at Mathilde Storvang er faldet over en god, sjov eller anderledes historie om kvinder fra Randers.

»Jeg bruger meget tid på at registrere vores materiale, og så kan jeg godt falde over en god historie. For et par år siden lagde vi nogle billeder ud af noget, der hed ’Fri lørdag-fester’, hvor man kårede Frk. By og Frk. Land. Man kan sammenligne det lidt med Randers Ugen. Det var nødt til at foregå over to weekender, fordi hele gården ikke kunne tage afsted på én gang,« siger hun og fortsætter:

»Der kom en kvinde en i arkivet, der var blevet kåret til en af de to. Hun fortalte om, hvordan det var foregået, og den historie ville vi ellers ikke have fået, hvis ikke vi havde lagt de billeder ud.«

Fra forældreløs til velhavende

En af de kvinde-skæbner, du kan høre om på byvandringen, er Kristine Marie Jensens. Hun blev født i et hus på Vestergade i Randers i 1858. Som barn blev hun forældreløs og måtte flytte ind hos sin stedmormor.

»Efter hun blev konfirmeret, kom hun ud at tjene. Det var sådan, en kvinde, der ikke var gift, kunne klare sig selv på den tid. Så hun er et billede på den historie,« siger Mathilde Storvang.

Kristine Marie Jensen er historien om, hvordan det var at være kvinde i sidste halvdel af 1800-tallet. Men hun har selvfølgelig gjort noget exceptionelt, og der derfor hendes historie er bevaret.

»Hun kom til at tjene hos en familie i København med fem børn, hvor moren var død i barselssengen. Hun kom til at overtage morrollen for de her børn – og hun blev ret velhavende og endte med at understøtte flere af børnenes uddannelse,« siger arkivaren.

De kendte kvinder

Kristine Marie Jensen er nemlig kvinden bag ’Frøken Jensens Kogebog’.

»Vi har gjort en del for at finde hendes historie. Hun er en kendt person men samtidig helt ukendt. Vi kan ikke finde et eneste billede af hende. Vi har i hvert fald ikke et her på arkivet,« siger Mathilde Storvang.

De fleste kender ’Frøken Jensens Kogebog’, men de færreste kender kvinden bag, og derfor var hun et oplagt valgt til byvandringen. Man kommer godt nok ikke forbi hendes fødehjem i Vestergade. I stedet går turen til et sted, der er helt og aldeles dedikeret til kogebogsforfatteren.

»Bag Underværket er der et lille gårdmiljø, der hedder Frk. Jensens Gård. Der er krydderi-bede, som man faktisk må komme og høste fra. Krydderierne er inspireret af hendes kogebøger. Stedet er dog ikke historisk korrekt,« griner arkivaren.

På byvandringen kan du også høre mere om den kendte forfatter Karen Michaëlis, der blev født i 1872 ikke langt fra Randers Stadsarkiv. Men der vil ikke kun være historier om kvinder fra 1800-tallet. Du kan også høre om den onde husholderske på Dronningborg Slot, der som barn i middelalderen kom til slottet for at vogte høns. Hun blev sidenhen husholderske og havde på et tidspunkt penge nok til at købe sin egen gård. Men hun endte sine dage i husarrest på Bornholm – dømt for majestætsfornærmelse.