De økologiske juletræer er Fair Trees nordmannsgran ansvarligt produceret under hensyntagen til både miljø og medarbejdere. Det er en god historie at give videre til de kommende generationer, at julens ting naturligvis er bæredygtigt produceret uden brug af sprøjtegifte eller unødvendig kunstig gødning. Et juletræ skal være økologisk – naturligvis.
Byøkologisk Forum har til juletræssalget i år anskaffet en net-tragt, så træerne er lettere at håndtere på hjemturen. Man kan også få leveret et økologisk juletræ til døren, enten ved betaling / aftale på torvet, eller ved at kontakte Byøkologisk Forum. 
Foreningens stadeplads er en del af den ‘økologiske trekant’ på hjørnet af Helligåndshuset, overfor Gaias Basar og ved siden af den store stand med økologisk frugt og grønt.
“Vi glæder os igen i år til at møde kunder, medlemmer og interesserede disse dage, hvor frivillige vil sælge økologiske juletræer i forskellige størrelser – samt formidle Byøkologisk Forums formål om at fremme en social og økologisk bæredygtig udvikling med udgangspunkt i Randers Kommune”, siger Solveig Sørensen fra Byøkologisk Forum..