Ane, Ib og tømrer-sønnen Lynge har altid drømt om at bygge et bindingsværkshus. Det gør de i landsbyen Svinding. De håber den bliver fredet, som de andre i landsbyen er det.
Et bindingsværkshus passer ind i landsbyen Svinding, der ligger lidt længere ude end Ålum og Fussingø.
Det mener Ane og Ib Christoffersen.
Parret har solgt deres gård med juletræer under 100 meter væk fra deres nyindkøbte grund midt i landsbyen og nu er de i gang med at bygge et helt nyt hus – i bindingsværk.
Først rev de et ældre hus ned, hvor kun halvdelen var bygget i bindingsværk, resten var ombygget i flere omgange. Men ikke bevaringsværdigt og fredet som mange andre huse i deres landsby. Ud af 27 ejendomme i byen, er de seks fredede bindingsværkshuse.
Kærligheden til håndværket er årsagen. LÆS MERE UNDER BILLEDERNE.
Godt håndværk
Men det håber de, at deres nye hjem efterhånden bliver. Og at man ligesom dem, påskønner håndværket.
»Vores hus skal jo passe ind i resten af byen. Desuden har både Ib og vores søn, Lynge i flere år drømt om at bygge et hus i bindingsværk,« fortæller den stolte moder, Ane Christoffersen.
»Vi har boet her i over 20 år og vi blev enige om, at det skulle vi blive ved med. Der er en charme i en landsby uden gadelys. Når det er nat, så er det mørkt og så stille, at du kan høre vinden og dyrene,« siger Ane Christoffersen.
Hun smiler, og nikker mod nabogrundene.
»Vi vil heller ikke undvære landsbylivet og naboerne. Vi er slet ikke klar til en lejlighed i byen.«
Parret har hyret sønnen ind til at stå for entreprisen. Og Toftegaard Byg v/Lynge S. Christoffersen har i den grad brugt de små grå hjerneceller undervejs på huset, der bliver 180 kvadratmeter i udvendige mål og 136 kvadratmeter indvendigt.
Far Ib er også tømrerudlært, så det med kærlighed til gammelt håndværk hænger ved familien.
Hvad et splinternyt bindingsværkshus præcist kommer til at koste, det ved de endnu ikke, men en hovedregel siger, at et hus med bindingsværk koster mindst en halv gang mere end et almindeligt typehus. Og det billigste typehus på omkring 130 kvadratmeter koster omkring 2 millioner kroner.
»Selve byggeriet kommer nok ikke over 2,5 millioner kroner, slår Ib Christoffersen dog fast.
Hånddrejede dyvler
Udfordringerne har været til at få øje på, for det har krævet masser af snilde, gammel viden og brug af flere gamle værktøjer, der ikke bruger strøm, såsom høvl, stemmejern og en god gammeldags drejebænk.
Og så tager det tid at bygge nyt, moderne og i gammeldags stil på samme tid.
»Vi har drejet dyvlerne med håndkraft på drejebænken og så har jeg samlet hver sektion af tungt egetræ, der har tørret i flere år. Træet er ikke helt lige og har ikke samme bredde, så jeg har målt, krydsmål og målt igen, så hver sektion i de yderste mål er de samme,« forklarer Lynge Christoffersen.
Der er boret huller til trædyvlerne, der først om et års tid skal hamres endnu længere ind i træet og derefter saves det overskydende af. Dyvlerne skal få hver samling til at forblive på deres plads. Og det har krævet lidt tanker og snilde at udvælge placeringerne af hullerne, der i øvrigt ikke bare er boret lige ind i træet. Et par graders forskel betyder alverden. Dyvlerne skal jo få træet til at udvide sig i den rigtige retning.
Omhyggelig murermester
Til gengæld har tømrerens arbejde gjort det en del nemmere for murermester Kristian Jacobsen.
»Det er næsten nemmere end at mure et normalt hus. Her skal jeg mure to gange to meter med kalkmørtel ad gangen og jeg begynder i de øverste felter af træ, så murstenene og træet kan sætte sig. Så det klatter ikke ned på de mursten jeg allerede har lagt. Jeg skulle lige vænne mig til, at mørtlen klistrer mere end jeg er vant til,« lyder det sindigt fra Kristian Jacobsen.
Når han murer normale huse, så kan han næsten ikke nå mere end et par runder mursten på en væg, før det tørrer ind og så skal han løbende skifte arbejdsopgaver undervejs.
Der skal hentes mursten, der jo normalt lægges nedefra og opad. Mørtlen stå klar og så skal der lægges mursten. Hurtigt. Hvis han spilder en smule mørtel, skal han vaske af. Så arbejdsgangen her er meget forskelligt fra det normale.
Hver murstens-firkant ser ud til at stå skarpt. Der er lagt ekstra mørtel i enkelte af fugerne, så murstenene passer præcist ind i det felt som egetræet efterlader. Jo. de små felter i bindingsværket næsten kalder på, at du arbejder dig omhyggeligt og langsomt frem.
Nyt og gammelt
Sektionerne af det sortmalede egetræ er samlet i laden, og så har Lynge Christoffersen møjsommeligt målt og sørget for, at den samlede trækonstruktion ikke afviger mange millimeter, da det kom op at stå.
Og tænk, så er huset stadig et lavenergihus med tegltag og isolerede indervægge. Når indervæggene bygges op, så er det nøjagtig som i ethvert andet moderne hus. Bare med vinduer med sprosser og bindingsværk. Så det ligner den gamle byggetradition.
Bindingsværket yderst, er egentlig bare det, som man kalder klimaskærm og kunne lige så godt være hardieplanker eller almindelige mure. Så varmen og komforten er den samme, bedyrer Lynge Christoffersen.
Efter planen står huset helt færdigt inden jul i år.
