Der var gaver og gæster fra nær og fjern til Randers Frejas jubilæumsreception.

AF CECILIE BISGAARD

Mandag 6. november fejrede Randers Sportsklub Freja en helt særlig dag.

Den dag var den nemlig 125 år siden, at seks drenge stiftede klubben, der allerede i løbet af de første par måneder fik 100 medlemmer. I dag har klubben knap 1.200 medlemmer og fodbold-, håndbold, atletik- og triatlonafdelinger.

Dagen blev fejret med let mad og drikke – og selvfølgelig med taler. Den nuværende klubformand René Skjøde Andersen var den første til at banke på sit glas.

»Det er en ære at stå her foran jer i dag og reflektere over, hvilken rejse klubben har været på i tidens løb. Det er triumferne og nedturene, der har formet os til det, klubben er i dag. Vi vil ære historien ved at skabe en endnu stærkere fremtid,« sagde han blandt andet.

»Der er mange minder«

En af de personer, der var med til receptionen, er Eigil Christensen. I løbet af Randers Frejas 125 år lange historie er kun 12 personer blevet æresmedlemmer. Han er en af dem.

»Jeg har brugt hele mit liv i Randers Freja. Jeg har haft stort set alle poster. I 1967 blev jeg holdleder for fodbolden, og samme år blev jeg også kasserer,« siger han og fortsætter:

»Jeg var med på flere ture til udlandet. Jeg var holdleder i 1967, da vi vandt pokalturneringen. Det betød, at vi efterfølgende skulle spille mod Hamburger SV. Der var mange, der ikke havde oplevet at være uden for landets grænser før.«

Han var selvfølgelig også med, da Randers Freja året efter fortsatte sit europæiske eventyr. Her fremhæver han især turen til Dublin.

»Der er mange minder fra dengang. Og jeg kommer stadig til kampene,« siger Eigil Christensen.

Fremhævede atletik

Under receptionen blev det også til en tale fra en DBU-repræsentant. Og så blev det alligevel lidt for meget af det gode for et tidligere medlem af Randers Frejas atletikafdeling.

»Jeg var førstemand på 5.000 meter i 13 år. Det var en virkelig god tid. Det var guldalderen, hvor vi havde syv mand med på atletiklandsholdet – to af dem er her i dag,« sagde han efterfulgt af klapsalver for de to i dag ældre herrer.

»Jeg havde ikke tænkt mig at holde tale, og jeg er ikke så god til det, men jeg synes alligevel, at jeg vil fremhæve, at det i 1898 var atletikfolk, der stiftede klubben. Jeg har en kopi af den første jubilæumsbog fra 1923 med. Her står, at der så var nogle unge mennesker, der fandt på, at de ville spille fodbold. Så sagde formanden, at det kunne de godt, men så skulle de selv betale for boldene,« fortsatte han.

Herefter blev samtalerne og lykønskningerne på kryds og tværs genoptaget.