Malermester valgte at give frø nummer 28 en god gang maling.

Malermester Brian Winther Knudsen fra Kronjyllands Malerfirma A/S har sendt disse to før- og efter-billeder af den frø, der nu står i Assentoft.

Flot malet og i en sort farve, der også ville komme til ære på en flot sportsvogn.

Vi leder stadig efter de sidste frøer, og vi mangler nu under 29 af de 150 oprindelige frøer. Så vi hører gerne fra dig.

Frøen her trængte til en kærlig omgang. Foto: Malermester Brian Winther Knudsen fra Kronjyllands Malerfirma A/S

Fra restaurant til villa

En lille krølle på frøhalen er det tredje billede.

Det er nemlig Niels Andersen, der har fundet plads i indkørslen på Nørre Allé.

Til en frø, du med garanti har set, hvis du af og til går eller cykler gennem Tronholmparken.

For frøen har du kunnet se foran Restaurant Tronborg i masser af år.

»Jeg fik fat i forpagteren ude på Restaurant Tronbrog, og han ville gerne af med frøen ude foran. Så den fik jeg hentet hjem,« fortæller Niels Andersen, der blev inspireret af artiklerne i Din Avis.

Så nu ville han også have noget rundt og flot at kigge på.

Aase Hesselbjerg fra Brynhildsparken fandt frøens nye placering under det heftige snevejr tidligere i januar. Ejeren på Nørre Allé hentede frøen fra dens tidligere placering foran Restaurant Tronborg. Foto: Aase Hesselbjerg