Du kan komme galt af sted på legepladsen, hvor der stikker søm ud af brædder og store betonstykker op af jorden. Indenfor regner det ind, så måske er der skimmelsvamp i bygningen.

AF CECILIE BISGAARD

Der stikker ledninger ud af væggen. Hvis du låser døren til omklædningsrummet, så kan du ikke låse den op igen. Der er orange belægninger i badet, og der kommer knap nok vand ud fra brusehovedet. Når det vælter ned udenfor, kommer der vand ind flere steder, hvor der så må stå spande og ligge håndklæder.

Branddøre virker ikke – nogle, fordi de ikke kan lukke i, andre, fordi man har fjernet strømmen til dem. Der er huller i loftet, loftsplader mangler, og fugerne smuldrer. Hvis du skal på toilettet, skal du med, hvad der må være flere kræfter, end du har, løfte døren og trække den hårdt i. Ellers kan den ikke lukke. Og det samme skal du gøre, når du skal ud igen.

Er det et sted, du har lyst til at tilbringe din arbejdsdag og dermed flere timer hver dag?

Nej?

Men det er virkeligheden for elever og medarbejdere på Vestervangsskolen hver eneste dag.

Artiklen fortsætter under faktaboksen og billedet

FAKTA: Vestervangsskolen

Vestervangsskolen er den største folkeskole i Randers Kommune
Der er 37 klasser med i alt 869 elever på skolen samt 110 medarbejdere
Skolen blev bygget i 1962 og udbygget flere gange siden

Kilde: Randers Kommune
I et af klasselokalerne er der frit udsyn til de ledninger, der går bag stikdåsen. Foto: Cecilie Bisgaard

SE FLERE BILLEDER I BUNDEN AF ARTIKLEN

Langt over 100 sager

Lea Blumensaat og Kristina Nybom Olsen sidder begge to i Vestervangsskolens skolebestyrelse. Det har de gjort i tre år, og en del af deres tid har de brugt på at gennemgå skolen – både indenfor og udenfor.

Før de gik i gang, havde de to lister over sager, der i løbet af de seneste par år var meldt til Ejendomsservice. Det var svært at danne sig et overblik over, hvad der egentlig var løst, og hvad der ikke var, så de gik det hele igennem. De endte med en fuldt opdateret liste med alle de ting, der mangler at blive fikset på Randers-skolen. Listen havde – og har stadig – langt over 100 punkter.

»Det er ikke, fordi der ikke sker noget. Det gør der. Vi er blevet lovet noget solafskærmning til de klasselokaler, der bliver varme, fordi solen står på hele dagen. Det kommer op i sommerferien. Taget på vores bålhytte er ved at blive lavet. Men listen vokser bare hurtigere, end den svinder ind,« siger Lea Blumensaat.

Artiklen fortsætter under billedet

Her er en toiletdør, der skal bruges af skolens mindste børn. Til venstre kan du se, hvordan den sidder normalt. Man er nødt til at løfte den op, som du kan se til højre, for at lukke døren. Foto: Cecilie Bisgaard

Et tungt system

Når der er noget, der skal fikses på en kommunalt ejet bygning – og det kan være alt fra et løst håndtag til et utæt tag – så skal det meldes til Ejendomsservice. Herefter prioriterer Ejendomsservice alle sine opgaver ud fra, hvad det har økonomi og mandetimer til rådighed til – og selvfølgelig hvor akut en skade er.

Kristina Nybom Olsen og Lea Blumensaat understreger, at de ikke er ude med riven efter folkene fra Ejendomsservice.

»Jeg er sikker på, at de gør, hvad de kan. De er ikke usamarbejdsvillige. Det er systemet, der er for tungt. Der er for langt fra det dørhåndtag, der er i stykker, til den person, der skal fikse det. Jeg synes, det er svært at navigere i,« siger Kristina Nybom Olsen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet

I det ene omklædningsrum skal man for guds skyld ikke låse døren indefra, for man kan ikke låse den op igen. Foto: Cecilie Bisgaard

»Vi får ingen informationer. Hvis det er, fordi vi venter på en speciel pære, der er i restordre, men som er bestilt, så vil vi gerne vide det. Det ville afhjælpe nogle af frustrationerne, for så kunne vi se, at der sker noget.«

Små opgaver bliver ikke løst

En del af Lea Blumensaat og Kristina Nybom Olsens frustrationer bunder i, at de mener, at mange af tingene vil være hurtige at bringe i orden. En lås, man ikke kan låse op, et håndtag, der sidder løst, stikkontakter, hvor der er fri adgang til ledningerne bagved, og rustne søm, der stikker ud fra brædder på legepladsen. Og nogle gange er opgaverne – i hvert fald ikke i deres optik – løst, selvom Ejendomsservice melder sagen løst.

Artiklen fortsætter under billedet

Den ene dør ind til lærernes omklædningsrum var i stykker. Løsningen blev at sætte en tilfældig plade på, og så er den opgave løst. Foto: Cecilie Bisgaard

»I læreromklædningen i den ene gymnastiksal manglede der en dør. Den har man bare erstattet med en plade. Da en ribbe knækkede, blev den bare savet af ude ved kanten. Der blev ikke sat en ny i, så opgaven er ikke løst. Men det er den ifølge Ejendomsservice,« siger Kristina Nybom Olsen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: De kommunale skolers stand

I Randers Kommune vurderer man de kommunale bygninger på en score fra 0 til 3. 0 er dårlig, 1 er middel, 2 er acceptabel, og 3 er god.

Her er hver folkeskoles score:
Rismølleskolen: 1,38
Vestervangsskolen: 1,66
Asferg Skole: 1,70
Blicherskolen: 1,70
Grønhøjskolen: 1,70
Søndermarkskolen: 1,74
Oust Mølleskolen: 1,75
Fårup Skole: 1,76
Nørrevangsskolen: 1,78
Randers Specialskole: 1,78
Hobrovejens Skole: 1,86
Korshøjskolen: 1,90
Østervangsskolen: 1,93
Havndal Skole: 1,95
Kristrup Skole: 1,95
Tirsdalens Skole: 1,99
Assentoftskolen: 2,05
Langå Skole: 2,28
Bjerregrav Skole: 2,43
Hornbæk Skole: 2,71
Munkholmskolen: 2,71
Gennemsnit: 1,96

Det er altså kun fem ud af 21 skoler, der er i acceptabel stand.

Kilde: Randers Kommune

»Hvorfor kan vi ikke bare få de små ting i orden? Mange af opgaverne burde være hurtige at løse, men det bliver de ikke. Det er de små opgaver, der fylder mest på listen, men det er også dem, der altid bliver negligeret.«

De to skolebestyrelsesmedlemmer ved, at det ikke kun er dem, der er trætte af skolens manglende vedligeholdelse. Til seneste skolefest havde de en dialog-bod, hvor flere forældre kom og spurgte, om det kunne være rigtigt, at skolen skal se ud, som den gør. De tilbød deres hjælp til at fikse flere af tingene. Men det må de ikke. Det er Ejendomsservices opgave.

Artiklen fortsætter under billedet

Kristina Nybom Olsen og Lea Blumensaat fra Vestervangsskolens skolebestyrelse er frustrerede over, at de har en liste med 100 ting, der skal fikses på skolen. For selvom der sker noget, så vokser listen stadig. Foto: Cecilie Bisgaard

Flere uløste sager er farlige

Nogle af punkterne på den lange liste handler om ting, som skolebestyrelsen gerne vil have udbedret, fordi det vil give et bedre helhedsindtryk af skolen – blandt andet loftspaneler, der er banket hul i med en kost, og kanter på trappetrinene på ydersiden af gelænderet, der er faldet af – men flere af sagerne på listen er altså decideret farlige, og det er med til at øge frustrationerne og uforståeligheden.

Artiklen fortsætter under billedet

I en klasse er der banket huller i loftet med en kost. »Det er svært at sige til børnene, at de skal passe på vores ting, når der er så meget, der er ødelagt,« siger Kristina Nybom Olsen (til venstre) fra skolebestyrelsen på Vestervangsskolen. Foto: Cecilie Bisgaard

»Der er et brandskab, hvor der er rustet hul i hjørnet. Der kan du få en finger i klemme og komme galt af sted. På vores legepladser er der flere steder, hvor der stikker søm ud. Det regner ind, så der er mulighed for skimmelsvamp. Der er stikkontakter, der stikker ud af væggene, så man nemt kan få fingrene ind til ledningerne. Der ligger beton på legepladsen, der stikker 15-20 centimeter op af jorden – hvad sker der, hvis en falder og knalder hovedet ned i det? Der er flere branddøre, der ikke virker, eller som ikke kan lukkes helt,« siger Lea Blumensaat og fortsætter:

»Og så tænker man: Der har lige været brand på Langå Skole. Hvad ville der ske, hvis det var her?«

Artiklen fortsætter under billedet

Ved branddøren her hang en ledning ned, og en anden stak ud af boksen. Løsningen blev at frakoble døren, så den nu ikke længere virker. Foto: Cecilie Bisgaard

Skal afspejle det, skolen kan

Et andet aspekt af den manglende vedligeholdelse er, at små sager vokser sig større og kommer til at koste både Vestervangsskolen og Ejendomsservice flere penge end nødvendigt.

Bålhytten, der som tidligere nævnt er ved at få nyt tag, startede som en lille sag. Det var kun et bræt eller to, der manglede. Men i stedet for at sætte nye brædder på med det samme voksede skaden. Nu er hele taget ved at blive skiftet, og det koster 40.000 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet

En opgave, der voksede. Da sagen først blev meldt til Ejendomsservice, manglede der et par brædder. De blev ikke skiftet, og til sidst skulle hele taget erstattes – til en pris på 40.000 kroner. Foto: Cecilie Bisgaard

»Vi har for eksempel også et toilet, der render. Det larmer, og det koster. Vi har en del lys på skolen, der slet ikke kan slukkes, så det koster også. Og det er skolen, der skal betale for det. Jeg vil hellere have flere penge til børnene end at bruge dem på lys og vand, der render,« siger Lea Blumensaat.

De to skolebestyrelsesmedlemmer understreger, at de råber op om de mange sager, som der ikke bliver gjort noget ved, fordi de brænder for skolen.

»Vi har en lækker skole. Vi har gode lærere, der laver en fed undervisning. Men det er ikke det, man ser. Folk skal tænke: ”Her vil jeg gerne sende mine børn hen”. Det er synd, at det er det her, de ser, når de går rundt. Skolen må gerne afspejle det, som vi kan tilbyde,« siger Kristina Nybom Olsen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet

I flere omklædningsrum er der mørke belægninger på gulvet. »Det er svært at få børn til at gå i bad efter idræt, når gulvet ikke kan blive ordentligt rent, og der ikke kommer vand ud af bruseren,« siger skolebestyrelsesmedlem. Foto: Cecilie Bisgaard

»Det er ikke, fordi det er ved at falde fra hinanden, men der er så mange ting, at det giver et træls helhedsindtryk. Det er svært at sige til børnene, at de skal passe på vores ting, når der er så meget, der er ødelagt. Det er også svært at få dem til at gå i bad efter idræt, når gulvet ikke kan blive ordentligt rent, og der ikke kommer vand ud af bruseren.«

Der kommer knap nok vand ud af bruserne i omklædningsrummene. »Det er svært at få børn til at gå i bad efter idræt, når gulvet ikke kan blive ordentligt rent, og det ikke kommer vand ud af bruseren,« siger skolebestyrelsesmedlem. Foto: Cecilie Bisgaard
På legepladsen stikker der et betonstykke op af en lille bakke. Det kan man både falde over og slå sig på. Foto: Cecilie Bisgaard
På legepladsen ligger en gammel plads til kuglestød. »Hvad sker der, hvis en falder og knalder hovedet ned i det?« spørger Lea Blumensaat, der er medlem af skolebestyrelsen. Foto: Cecilie Bisgaard
Flere af skolens døre er i stykker, men de bliver ikke skiftet. Foto: Cecilie Bisgaard
Der er rustet et hul i et brandskab. Skolebestyrelsesmedlemmer er bange for, at små pilfingre ikke kan modstå fristelsen. Foto: Cecilie Bisgaard
Du risikerer at få splinter i fingrene, når du skal ind i det ene redskabsrum. Foto: Cecilie Bisgaard
Skolebestyrelsesmedlemmerne ved ikke, hvem der har skrevet på pladen, så de ved ikke, om det passer. »Men har du lyst til lige at teste det?« spørger de. Foto: Cecilie Bisgaard
Flere steder på skolen er der enten revner eller hele huller i fugerne. Foto: Cecilie Bisgaard
Et eksempel på en løst opgave. Et håndtag/lukkemekanisme til toilet var i stykker. Det er blevet erstattet med en gevindstang. Foto: Cecilie Bisgaard
Her har engang stået en vandautomat. Den blev fjernet, da nogle elever brugte den til at sprøjte på andre med vand. Og gulvet omkring bærer stadig tydelige præg af vandkampene. Foto: Cecilie Bisgaard
En hal er lig med boldspil. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at nogle af pladerne som denne går i stykker. Nogle steder har man sat et metalgitter for pladerne for at beskytte dem, men ikke alle. Foto: Cecilie Bisgaard
I dette læreromklædningsrum manglede der også en dør. Eller det vil sige, døren er der stadig. Men i stedet for at sætte den på, er den blevet erstattet af et badeforhæng. Foto: Cecilie Bisgaard
På en af skolens nyeste bygninger smuldrer fugerne. Ved bare at køre en finger henover falder en del mørtel ud. Foto: Cecilie Bisgaard
Sandkassen i en af skolegårdene er gået i stykker, og nu er sandet langsomt på vej væk. Foto: Cecilie Bisgaard
I en skolegård er der et halvtag, hvor der stikker rustne søm ud alle steder. Under halvtaget står der borde og bænke. Skolebestyrelsen er bekymret for, om nogen vil hoppe op og ramme sit hoved på et søm. Foto: Cecilie Bisgaard
I en skolegård er der et halvtag, hvor der stikker rustne søm ud alle steder. Under halvtaget står der borde og bænke. Skolebestyrelsen er bekymrede for, om nogen vil hoppe op og ramme sit hoved på et søm. Foto: Cecilie Bisgaard
Her kan man se de lodrette streger, der er et resultat af, at det flere steder på Vestervangsskolen regner ind. Foto: Cecilie Bisgaard
I hallen stikker der en ledning ud af væggen. Det er et rum, hvor børn i alle aldre færdes. Foto: Cecilie Bisgaard