Jesper Lundgreen tiltrådte 1. maj som administrerende direktør i Visma-selskabet DataLøn & ProLøn. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

ProLøn har kontor på Tronholmen i Randers og fusionerede med DataLøn i 2021.

Jesper Lundgreen har været ansat i Visma DataLøn & ProLøn i en lang årrække og har haft forskellige roller inden for blandt andet salg og marketing – senest med ansvar for produkt- og forretningsudvikling, hvor han blandt andet har stået i spidsen for udvikling og implementering af en ny og cloudbaseret lønplatform.

Jesper Lundgreen skal i sin nye rolle fortsætte arbejdet med at forenkle HR- og lønprocesser og skabe kundeværdi gennem teknologiens muligheder.

Han kommer til at stå i spidsen for en sund forretning, som er markedsleder og hver måned producerer i omegnen af 650.000 lønsedler.

Han overtager rollen efter Karina Wellendorph, der rykker videre som administrerende direktør i Vismas søsterselskab E-conomic.

sra