Politikere reagerer på »skrækkelige situationer« om vold på plejehjem: »Vi kan ikke være bekendt, at vi ikke har løst det for længe siden«

Marianne Bering Bredahls opråb om sin mands kortvarige, men voldsomme ophold på aarhusiansk plejehjem når nu helt til Christiansborg.

Flere folketingspolitikere reagerer på artiklen om Benny Bering Bredahl, hvis demenssygdom i løbet af seks uger eskalerede så voldsomt, at han raserede sin lejlighed, slog personalet og endte i en spændetrøje, ukontaktbar og med blå mærker over hele kroppen.

Kirsten Normann Andersen (SF) mener, at der er behov for en ny demensplan. Denne gang ikke blot en handleplan, men en behandlingsplan.

»Det er nogle skrækkelige situationer, vi hører om. Vi kan ikke være bekendt, at vi ikke har løst det her problem for længe siden,« siger Kirsten Normann Andersen, der er ældreordfører for sit parti.

Hun forklarer, at man risikerer, at patienter går rundt med ubehandlede sygdomme, fordi man ikke formår at forstå deres behov og kigge ind bag en umiddelbar udadreagerende og voldsom adfærd:

»Det er dybt skræmmende.«

Ifølge den 64-årige politiker, der oprindeligt er uddannet sygehjælper, og selv tidligere har arbejdet med personer ramt af demens, er der behov for, at praktiserende læger og sundhedsvæsenet generelt ’stepper up’.

Hun er i tvivl om, hvorvidt det er fælles regler, som Alzheimerforeningen efterspørger, der skal til.

»Jeg tror, det er vigtigt at sige, at demens rammer mennesker på mange forskellige måder og kræver forskellige indsatser. Men hvis vi taler om fælles regler som nogle fælles sundhedsfaglige krav til behandlingen af demens, så er jeg helt med. Vi skylder de mennesker, der rammes af sygdommen, at man følger dem tæt og kontinuerligt. Det kræver et tæt samspil mellem læger, plejepersonale og pårørende.«

Er man i dag gode nok på plejehjemmene til at tage sig af mennesker med udadreagerende demenssygdomme?

»Nej. Men man står også meget alene med det. Vi er nødt til at bede sundhedsvæsenet om at være en del af løsningen.«

Kan gøres bedre

Charlotte Green (K) har også læst artiklerne med panderynker:

»Det er bekymrende,« siger Charlotte Green, der er uddannet læge, byrådsmedlem i Favrskov og nyvalgt til Folketinget.

Hun mener også, at behandlingen af personer med udadreagerende adfærd kan forbedres.

»Jeg synes, at I (Din Avis, red.) har haft nogle eksempler på, at det kan gøres bedre. Uden at pege fingre af nogen, for det kan der være rigtigt mange grunde til. Men det kan gøres bedre,« siger Charlotte Green.

Hvordan skal der sættes ind?

»Der er brug for, at der sker noget, og jeg tror sådan set, at alle er enige om målet, nemlig at alle skal have en god og værdig behandling. Når en person har en udadreagerende adfærd, handler det jo om, at den person ikke længere forstår, hvad der sker. Derfor handler det om at skabe tryghed for de ældre,« siger Charlotte Green.

Hun er ikke sikker på, at det er nationale standarder for indsatsen, der skal til.

»Det er vigtigt for mig, at vi får inddraget de faglige organisationer på området, dem, der har ekspertisen, og hører, hvad de byder ind med. Hvordan løser vi reelt det her? Det er en kæmpe opgave, men det er også en opgave, der skal løses i nærområdet.«

Ny handleplan

I det nye regeringsgrundlag er der ganske kort nævnt, at man vil fremlægge en ny national demenshandleplan.

»Alle er enige om, at der her er vigtigt. Det er en opgave, vi ikke er færdige med,« siger Kirsten Normann Andersen.

Charlotte Green bakker også op om en ny handleplan.

»Det arbejde glæder jeg mig til, og det håber jeg at blive en del af. Vi skal se på, hvad vi kan gøre for at få det til at ske. Jeg er meget spændt på, hvor mange penge der følger med. For der kommer flere ældre og dermed flere, der lever med demenssygdomme, også med udadreagerende adfærd, og det vil komme til at koste mere,« siger Charlotte Green.

Rune Bønnelykke, der sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti, ser gerne, at man, som Alzheimerforeningen foreslår, får klarere nationale regler.

»Jeg ser positivt på en styrket national rammesætning, som både sikrer mere ensartet faglig praksis og en bedre sammenhæng i hele demensforløbet. Ingen kommuner ønsker at gøre det dårligt, men de er økonomisk udfordrede på det her område,« siger Rune Bønnelykke.

Han mener, at der i dag er for store forskelle fra kommune til kommune og fra plejehjem til plejehjem i forhold til, hvilken indsats man sætter i gang, når en person for eksempel udviser en udadreagerende adfærd.

Som avisen kunne fortælle om i Benny Bredahls tilfælde, oplevede familien en kritisabel overgang fra eget hjem til plejehjem.

»Der findes gode lokale erfaringer, som man kan bygge videre på. Eksempelvis har man i Vejle noget, der hedder ’Demens i mellemrummet’, som skal skabe en bedre overgang for både borgeren med demens og de pårørende,« siger Rune Bønnelykke, der er ældreordfører.

I dag lever cirka 100.000 danskere med demens. Tallet forventes i 2040 at stige til cirka 146.000 personer.