For fræk til Folketinget
Den tidligere nøgenmodel vil ikke tøjle sig selv for en politisk karriere
Hun sendte to strippere ind i folketingssalen til folketingets åbning for nogle år siden. Hun er nøgenfotograf, og hun elsker at sige sin uforbeholdende mening i jobbet som klummeskribent for Ekstra Bladet.
Ikke ligefrem de bedste forudsætninger for en politisk karriere på Christianborg.
Alligevel er Kira Eggers så småt begyndt at betræde de bonede gulve i dansk politik.
Kira har meldt sig ind i partiet Fokus, stiftet i foråret af hendes far Kim Eggers og det tidligere medlem af Dansk Folkeparti, Christian H. Hansen, og fredag aften, under kulturnatten, var hun en tur på "Borgen" for at repræsentere partiet og dets holdninger. "Jeg kan få sagt en del om dyrevelfærd, som betyder meget for mig, og jeg håber på, at mange vil dele mine synspunkter, men jeg har ingen planer om selv at være politisk kandidat," siger hun til Lokalavisen.dk.
"Et liv i politik vil betyde, at jeg skal omlægge min livsstil og censurere mig selv på visse områder, og det vil jeg ikke. Jeg skal ikke have nogen til, at fortælle mig hvad skal sige - hvornår, så indtil videre fungerer jeg kun som fortaler for partiet," siger Kira, som er begejstret for partiets linie i spørgsmål om social velfærd, økologi og dyrevelfærd.
Tag med Kira Eggers på besøg i Folketinget her