84-årige Kirsten har tatoveret 'jeg kan’ og ’jeg vil’ på sine ben: Som 74-årig var hun på toppen af Kilimanjaro – til juni går hun Caminoen for 16. gang

Hun var på toppen af Kilimanjaro som knap 75-årig, og hun har gået Caminoen 15 gange.

Nu er Kirsten Andersen blevet 84 år og tager 114 km på Caminoen igen til juni. Denne gang tager hun 12 andre ældre Hadsten-borgere med sig.

Det var egentlig kun meningen, at det var Kirsten Andersen og veninden Lis Sørensen, som skulle gå de 114 km på seks dage. Men på en wellnesstur til Polen med Hadsten Husholdningskreds tilbage i januar kastede Kirsten Andersen det »ud i æteren«, som hun udtrykker det.

Og før hun fik set sig om, var rejsetruppen vokset til 10. Siden er tre mere kommet til – så nu tæller gruppen 12 kvinder og én mand.

»Det havde jeg overhovedet ikke troet. Måske to-tre-fire stykker men ikke 12. Det er da sjovt – og så blev turen faktisk billigere af det, fordi vi nu er en gruppe,« siger Kirsten Andersen.

»Faktisk ikke slemt«

Gruppen kommer til at gå mellem 12 og 28 km om dagen. Den tanke kan nok tage pippet fra mange – også selvom man ikke er mellem 60 og 84 år gammel.

Men Kirsten Andersen er ganske rolig:

»Det er faktisk ikke slemt. Vi har jo hele dagen. Du kan holde en pause, kigge ud over landskabet og snakke lidt med dig selv. Det er sjovt. Vi har det hyggeligt, og vi skal jo ikke hjem og lave aftensmad,« siger hun med et smil og tilføjer:

»Jeg kan gå Caminoen med lukkede øjne – jeg kender den til bevidstløshed.«

»Men I er trods alt godt oppe i årene alle sammen, så hvordan…« Undertegnede når ikke at formulere hele spørgsmålet, før Kirsten Andersen stopper mig:

»Og hvad så? Det handler ikke om alder. Det handler om helbred og vilje,« siger hun og fortsætter:

»Det er bare det ene ben foran det andet. Jeg har tatoveret ’jeg kan’ og ’jeg vil’ på mine ben. Det fik jeg lavet, efter jeg var på toppen af Kilimanjaro. Der snakkede jeg med mine ben. Hver gang, jeg tog et skridt, sagde jeg: ’Du kan. Du vil.’ Ellers var jeg aldrig kommet derop.«

Noget helt specielt

Årets tur går fra Sarria til Santiago de Compostela i Spanien. Det er Caminoens motorvej – den de fleste vælger at gå, forklarer Kirsten Andersen.

Hun ved en del om ruten. Ikke kun fordi hun altså har vandret på stedet 15 gange før, men også fordi hun tidligere var rejseleder for grupper, der gik Caminoen.

»Der er noget meget specielt over netop Caminoen. Det er svært at forklare atmosfæren. Der er så mange mennesker fra alle mulige lande, og alle siger ’buen Camino’ – god Camino – til hinanden,« siger Kirsten Andersen.

Den store Hadsten-flok kommer til at begynde dagens etaper omkring klokken ni, og så er målet at spise aftensmad sammen klokken 20 om aftenen.

»Men det er langt fra sikkert, vi kommer til at gå sammen alle sammen hele tiden. Nogle går hurtigere, andre stopper op og taler lidt med dem, de møder på deres vej.«

Gruppen får kørt deres bagage fra sted til sted og bor på hotel. Det er både Kirsten Andersen og Lis Sørensen enige om er »lidt luksus«.

»Der er ingen store sovesale til os,« siger Lis Sørensen, der har været med på Caminoen to gange før.

Det er hos hende, dagens træningstur på 12-15 km begynder og ender. Næsten hele truppen er mødt op. Vandreskoene er snørret. Vandrestavene er i topform. Maj-solen skinner og sørger for 15 grader. Og så forsvinder de i en lang række, forbi søen i baghaven og ind i skoven.