Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft

Hvert år diagnosticeres cirka 4.500 til 5.000 personer med lungekræft, som er den kræftform i Danmark, der er skyld i flest dødsfald.

Forestil dig så, at du ud fra én blodprøve kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos en patient. Og ikke nok med det; at man også kan sammensætte den bedst mulige behandling for patienten.

Det er ambitionen med det internationale forskningsprojekt LUMINA, der ledes af professor Izabela Ewa Nielsen fra Aalborg Universitet, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

»Helt konkret vil vi skabe digitale tvillinger eller kopier af den enkelte patients lunger, der kan samle brudstykkerne i et kræftforløb – fra blodprøver og billeddata til kliniske oplysninger – og omsætte dem til forudsigelser, man kan handle på,« siger Izabela Ewa Nielsen.

LUMINA-projektet har netop modtaget fire millioner euro i støtte fra Det Europæiske Innovationsråd gennem det prestigefyldte Pathfinder Challenge program.

Fra data til beslutning

I dag opdages lungekræft ofte sent, og både diagnostik og behandlingsvalg kan være præget af stor usikkerhed. LUMINA projektet skal bidrage til at reducere denne usikkerhed ved hjælp af avanceret matematisk modellering, kunstig intelligens og neurale netværk.

Ved at kombinere data fra rutinemæssige blodprøver med blandt andet scanninger, journaldata og behandlingshistorik skal de digitale tvillinger give et dynamisk billede af patientens sandsynlige sygdomsudvikling – også når data er ufuldstændige.

»Vi ved, at patientforløb ved lungekræft ofte er komplekse, og at der mangler viden om, hvordan sygdommen vil udvikle sig hos den enkelte. Med matematiske modeller og AI kan vi udfylde nogle af de videnshuller og skabe et mere solidt grundlag for personligt tilpasset behandling,« forklarer Izabela Ewa Nielsen.

Internationalt samarbejde

LUMINA samler partnere fra Danmark, Italien, Polen og Sydkorea og bygger i første omgang på data fra cirka 4.000 patienter. Senere udvides datagrundlaget til over 10.000 patientforløb, blandt andet ved brug af kunstigt genererede data, der efterligner mønstre i virkelige patientdata.

Ambitionen er, at projektet ikke blot skal føre til ny viden, men også til konkrete prototyper og metoder, der på sigt kan bruges i klinisk praksis.

»Den bevilling, vi nu har modtaget, er blot det første ud af flere trin frem mod en løsning, som – om alt går vel – kan implementeres og forbedre lungekræftbehandlingen markant inden for 10-15 år,« siger Izabela Ewa Nielsen.

Projektet løber frem til 2030. I alt havde 647 forskningsgrupper søgt om midler via Pathfinder Challenge – blot 30 slap igennem nåleøjet og fik en andel af den samlede bevillingspulje på 118 millioner euro.