Ladfar stopper håndværkere for at tale om ladcykler

Niels Foght er ikke typen, der bare cykler forbi.

Møder han en håndværker, kan han godt finde på at starte en samtale om, hvorvidt bilen egentlig er nødvendig på alle opgaver. Møder han en børnefamilie, der overvejer bil nummer to, har han også et bud. Og på Instagram har han gjort sin begejstring til en mission under navnet Ladfar.

For Niels handler det ikke om at være imod biler. Det handler om at få flere til at opdage, at bilen måske slet ikke behøver at starte, hver gang turen går til skole, indkøb, fritidsaktivitet eller en kort arbejdsopgave.

»Det er noget, jeg gør, fordi jeg gerne vil inspirere andre til at parkere bilen og skifte over til en ladcykel,« siger han.

Hans egen tommelfingerregel er enkel: Korte ture på 10-15 kilometer er cykeldistance. Især når der er el på.

Fra joke til mærkesag

Navnet Ladfar begyndte som en joke i en cykelbutik.

En af ejerne havde opdaget, at Niels Foght vidste mere end de fleste om ladcykler. Udtalt med fynsk dialekt kom det til at lyde som “Laifar”. Det blev hængende. Først som intern humor. Siden som Instagramprofil. Og efterhånden som noget, han faktisk har taget på sig.

»Det begyndte som en joke og er nu noget, jeg virkelig har taget til mig,« siger han.

Cykler har altid fyldt i hans liv. Han husker en juniorcykel, som han nærmest cyklede ihjel som barn. Siden har han arbejdet omkring 17 år i cykelbutikker, og i dag arbejder han i et firma, der sælger cykeltilbehør og reservedele.

»Så det sidder dybt i mig. Det der med at cykle,« konstaterer han.

Hjemme hos familien i Herskind er ladcyklen ikke ren idealisme. Den er hverdag. Børnene på syv og ti år er begyndt at cykle selv til Den Frie Hestehaveskole, og nu spørger de selv, hvornår de skal gøre det igen.

Bilen er stadig nødvendig nogle dage. Niels Foght arbejder i Viby, hans kone arbejder i Skejby, og logistikken går ikke altid op. Men når familien er hjemme, og turen går til Brugsen eller andre steder i nærheden, er det ladcyklen, der bliver valgt.

»Det er sjovere, og jeg behøver ikke bruge bilen til alting. Det synes jeg egentlig er unødvendigt,« siger han.

De fleste starter med børnene

Som Ladfar rådgiver Niels Foght folk, der overvejer at købe ladcykel. Han er også ambassadør for BBCARGO, som har stillet en ladcykel til rådighed for ham og hans kone. Selv understreger han, at hans rolle ikke er at presse et salg igennem.

»Jeg kommer ikke som sådan en sælger og forsøger at presse noget på folk. Min opgave er udelukkende at fortælle om produktet,« siger han.

De fleste, der henvender sig, er nysgerrige forældre. Ofte mødre, fortæller han. De har set andre køre med børn i ladcykel og begynder at overveje, om det også kunne fungere hos dem.

Men prisen kan være en barriere. En god el-ladcykel kan koste så meget, at en brugt bil pludselig virker som et kendt og trygt alternativ. Her mener Niels Foght, at mange glemmer det lange regnestykke.

For regnestykket stopper ikke ved prisskiltet. Når først ladcyklen står i indkørslen, er der hverken brændstof, parkeringsbøder eller dyre værkstedsregninger på samme måde som med bilen. Til gengæld er der luft i hovedet og en hverdag, hvor man ikke skal finde en parkeringsplads for at købe mælk.

Hans vigtigste råd er ikke at købe for hurtigt.

Først skal man finde ud af, om man er til en tohjulet eller trehjulet ladcykel. Dernæst kommer budgettet. Og her er der to ting, Niels Foght især peger på: bremser og motorkraft.

»Det skal være hydrauliske skivebremser. Alt mindre end det synes jeg personligt er for svagt,« siger han.

Motorkraften er vigtigere end mange tror. Især i byer og områder med bakker. Til gengæld er rækkevidden sjældent det største problem, mener han, fordi mange familier i praksis kun kører 10-20 kilometer på en dag.

Håndværkerne og undskyldningerne

Men Ladfar nøjes ikke med at tale ladcykler med børnefamilier med flyverdragter og indkøbsposer i ladet. Han går også efter dem, der måske griner først: håndværkerne.

Her er modstanden ofte komfort. Regn, kulde, afstande og udstyr. Men det er ikke nødvendigvis reelle stopklodser, mener han. Det handler om påklædning, planlægning og om, at mester skal ville det.

»Erhvervsmæssigt giver det god mening, at vi bliver mere åbne for at bruge cyklen. Jeg vil nok være lidt fræk og sige, at ladcykler kan bruges af alle faggrupper – hvis man vil det.«

Han har selv oplevet, at ladcykler kan fungere til servicefolk i et boligkompleks i Silkeborg, hvor bilen var tung og besværlig, mens ladcyklen kunne komme hurtigt rundt.

Og ja, han ved godt, at ikke alle opgaver kan klares på cykel. Men langt flere, end mange tror.

Skal det virkelig rykke, peger han på bedre cykelstier og flere muligheder for at prøve en ladcykel, før man køber. Derfor roser han også kommunale udlånsordninger, hvor borgere kan teste elcykler og ladcykler i hverdagen.

For netop testen kan være afgørende. Man kan læse nok så meget om frihed, funktionalitet og bæredygtighed. Først når man selv triller afsted med børn, indkøbsposer eller værktøj i ladet, forstår man, hvorfor Ladfar bliver ved.

For ham handler det i sidste ende ikke om, at alle skal sælge bilen i morgen. Det handler om at stille et enklere spørgsmål, næste gang du står med bilnøglen i hånden: Behøver den egentlig komme med?