Uvist hvad regeringsgrundlaget vil betyde for folkeskolerne i Norddjurs, så processen fortsætter

Midt i processen med workshops og debat for at lægge rammerne for Fremtidens Folkeskole i Norddjurs, fik Danmark som bekendt en ny regering. I regeringsgrundlaget lægges der op til forbedringer af folkeskolen med fem milliarder ekstra årligt, som skal indføres gradvist frem mod 2030.

Der står blandt andet, at der er ambitioner om at styrke skolerne uden for de større byer for at modvirke skolelukning, og at der tildeles anlægsmidler til at renovere de mest nedslidte folkeskoler. Desuden er det skrevet ind, at 100 folkeskoler med de laveste karaktergennemsnit i dansk og matematik skal have ekstra støtte.

Vil afvente

Dette er også blevet bemærket af Aleksander Myrhøj, formand for Børne-, Familie- og Skoleudvalget.

»Jeg glæder mig enormt over, at der kommer et løft af den vigtigste samfundsbærende institution, folkeskolen, og vores børns hverdag.«

Han vil dog afvente at se og høre mere, før han tør komme med bud på, hvilken betydning og effekt det konkret kan få i Norddjurs.

»Vi kender endnu ikke udmøntningen af de varslede fem milliarder til folkeskoleområdet, hverken konkrete kriterier, tidsplan, eventuelle bindinger/rammer for tilførte midler eller alt muligt andet. Om statslig finansiering kan få betydning for de endelige beslutninger vedrørende fremtidens folkeskole kræver en spåkugle at forudse, så det vil jeg ikke bevæge mig ud i.«

Derfor forventer han, at processen omkring Fremtidens Folkeskole i Norddjurs fortsætter som hidtil med den høring, der er i gang og borgermøderne i løbet af juni.

»Hvis der skulle komme penge fra staten ...«

Et led i processen hidtil har været workshops med deltagelse af medarbejdere, forældre, elever, ledere og politikere. De udmøntede sig i nogle anbefalinger til ændringer af folkeskolen i Norddjurs med både overordnede hensigtserklæringer som robuste rammer og stærke fællesskaber, og mere konkrete handlingsforslag. I nogle af scenarierne optrådte eksempelvis nogle bud på skolelukninger, hvilket har skabt stor debat i de foreslåede områder. Der er tale om Rougsøskolen i Ørsted, Langhøjskolen i Vivild og Toubroskolen der ligger mellem Lyngby og Toustrup.

Aleksander Myrhøj understreger, at anbefalingerne er et bud på, hvordan folkeskoleområdet kan stå stærkere i fremtiden og skabe bedre trivsel og læring for børnene, stærkere arbejdsmiljøer for medarbejdere og ledere, og bedre rammer omkring hverdagen.

»Hvis der skulle komme penge fra staten også til os, vil det være højaktuelt at have anbefalingerne som afsæt til, hvad der skal investeres i og hvordan. Det er min erfaring, at der sjældent tilføres finansiering i fuldt omfang, når der fra Christiansborg laves aftaler om investering i og via kommunerne.«

Han noterer sig, at en af de i regeringsgrundlaget foreslåede metoder til understøttelse af landskoler, er øgede frihedsgrader. Det vil han til hver en tid byde velkommen.

»Det vil passe glimrende ind i den frisættelse til lokal prioritering og ansvarstagen på skolerne, vi løbende i dialog med skolebestyrelserne, har åbnet for i Norddjurs de seneste år.«

Borgermøder

Anbefalingerne er i offentlig høring frem til den 22. juni klokken 12, og der afholdes i juni offentlige borgermøder i hvert skoledistrikt. Det forventes, at anbefalingerne behandles i Kommunalbestyrelsen 18. august.

Borgermøderne afholdes således:

Auning Skole tirsdag 9. juni kl. 18:30- 20:30

Søren Kanne-skole på afd. Vestre torsdag 11. juni kl. 19- 21

Børneby Midt på Glesborg Skole mandag 15. juni kl. 18:30- 20:30

Børneby Nord på Langhøjskolen onsdag 17. juni kl. 18:30- 20:30