Mindeord: Jesper skabte sin helt egen tidsregning. Nu er han her ikke mere

Mindeord for Jesper Kaltoft Vind, født 21. april 1974:

Vi har onsdag d. 19. august 2026 mistet vores kære ven, Jesper Kaltoft Vind, Bofællesskabet Væksthuset, Skødstrup.

Jesper var til og med det allersidste en JA-mand, der troede på det gode i livet og i de mennesker, der omgav ham.

Han var optimist, positivist, humanist, pacifist, kollektivist, datalogist, guitarist, sangsolist – men frem for alt far til fire og Sissels mand gennem næsten 30 år.

Vi, der var så heldige at være sammen med ham på nogenlunde regulær basis, oplevede en skøn, skæv og underfundig sjæl, som elskede god musik, gode grin og godt gear. Musikgear især.
Om det virkede eller ej var sekundært. Man kunne vide noget om det, skrue lidt i det, pusle om det – kort sagt nørde det igennem. Det var sagen.

Det samme gjaldt vinylplader, mikrobryg, ø-lejr med familien og meget, meget mere af det, der tilsammen udgjorde Jespers gode liv.

Mange kender begreberne ‘det akademiske kvarter’, ‘African Time’ med mere. Jesper kombinerede det hele og tilsatte sin egen rolige, jyske puls, og vupti havde han skabt sin helt egen tidsregning: Kaltoft-tid.
En grundig, tilstræbt langsommelig tilgang til livet og en prioritering af ‘vigtigt’ og ‘knap så vigtigt’, som vi andre kunne lære meget af. En filosofi, som helligede processen og midlet frem for produktet og målet.

Han nåede derfor ikke alt, men han var øjensynligt glad alligevel 95 procent af tiden – fordi han sammen med familien havde skabt et liv, hvor enhver følte sig set og elsket og derfor kunne læne sig tilbage og ‘nyde turen’.

Måske var det netop hans rolige væsen, der blandt de nærmeste havde givet ham tilnavnet ‘baby-hviskeren’. Jespers lune og stilfærdige nærvær gav ham en naturlig og særlig kontakt til babyer og tumlinger overalt, hvor han kom. De faldt til ro hos ham, som om de instinktivt forstod, at her var et menneske, der havde tid.
Dette og hans mange andre samlende kvaliteter var med til at gøre ham til en helt central figur i bofællesskabet Væksthuset, hvor han boede med sin familie.

Men nu er Jesper død.

Det er forfærdeligt at tænke, det er forfærdeligt at skrive og det er forfærdeligt at læse.

Jesper levede med kræft i næsten fire år, og det gjorde han med så stor styrke, vilje og kærlighed til at leve, at det for altid vil være en inspiration for os, der har haft den glæde at kende ham.

Da Jesper blev syg, holdt han ikke op med at leve. Han blev snarere bedre til det, fast besluttet på at få det bedste ud af sin tid og på at være noget for os, der var tæt på.

Musikken var en altid pulserende ledsager i Jespers liv, og den var en kraft, der trak i ham, ligesom hans unægtelige, betagende musikalitet tiltrak et hav af mennesker, lige fra han var ganske ung.

Jesper arbejdede til det sidste med sin musik, både nye indspilninger og planlagt koncertaktivitet. Det er et tab, at verden ikke længere skal høre Jesper spille og synge.

Jesper efterlader sig sit livs kærlighed, Sissel, og deres tre døtre, Nana, Rosa og Selma, samt familie og utallige venner.

‘Far til fire’ skrev vi indledningsvis. Fjerdemanden hed Albert og fik på tragisk vis kun få dage her på jord tilbage i 2006. Et ubeskriveligt tab og en sorg, som naturligvis aldrig forsvandt, men som blev en del af fundamentet under familiens ukuelige tilgang til livet. En ukuelighed, som der igen var bud efter, da Jesper blev syg.

Vi er dybt berørt af Jespers død, der ikke var uventet, men som alligevel har rystet os alle.
For Jesper var indtil kort inden sin alt for tidlige død spillevende, fuld af håb og drømme, fokuseret på at få det bedste ud af sin tid – og en glæde at omgås for os alle.

Nu er Jesper her ikke mere. Vi savner ham frygteligt, men vi tænker på ham med glæde og kærlighed. Og vi skylder ham og hinanden at lade minderne om hans trodsige optimisme og uimodståelige kærlighed til livet skinne på os og vise os vejen i mørke tider.

Æret være hans minde!