Fortsæt til indhold

"Jeg var lige ved at få et blomkålsøre"

Sport
Arkiv

Lukas Schakow
8 år, bryder i Thrott
Hvornår begyndte du at gå til brydning?
Jeg begyndte at bryde for to år siden, da jeg var seks år, men det første år trænede jeg ikke ret meget. Jeg kunne ikke helt se, hvorfor jeg skulle træne, når jeg kunne vinde medaljer uden at træne. Men så mødte jeg en svensker, der var sindssygt god, og så ville jeg lære de tag, han kunne. Så det seneste år har jeg trænet mere seriøst.
Hvor ofte træner du?
Jeg træner to gange om ugen. Ved siden af brydetræningen i Thrott er jeg også med ude at løbe lidt en gang i mellem. Og så hopper jeg en helt masse i trampolin.
Har du deltaget i internationale stævner i udlandet?
Ja, jeg har været med i Sverige og i Tyskland og Holland.
Har du haft nogle alvorlige skader?
Ja, jeg fik en gang så hårdt et slag lige ind på øret at det svulmede helt vildt op. Min far var bange for, at jeg skulle få et blomkålsøre.
Hvad er dine største sejre?
At jeg vandt Aarhus Open i 2011. Jeg vandt også i 2009 og blev nummer tre i 2010.
Hvor mange medaljer har du?
Jeg har 10 guldmedaljer, syv sølvmedaljer og fire bronzemedaljer.
Hvad er det bedste ved brydning?
Det er sjovt, og så synes jeg også, at det et lidt sejt at gå til brydning. Man kommer på mange ture, og så er det cool at vinde en masse medaljer.
Hvad laver du ellers, når du ikke bryder?
Jeg kan rigtig godt lide at hoppe på trampolinen, det vil jeg vildt gerne. Men jeg tegner også meget og leger med Lego.