Åbningsfest hos Rigtig Kaffe i Tilst
Kaffefirmaet fra Skanderborg er flyttet til Tilst ved Aarhus og åbner nyt showroom på 250 m2 med stor udstilling af espressomaskiner i slutningen af oktober 2022
Et kæmpe showroom på 250 m2 med over 100 espressomaskiner ser dagens lys i slutningen af oktober, når virksomheden Rigtig Kaffe slår dørene op i Tilst.
Det sker 27. oktober på Blomstervej 2B til en åbningsfest.
Antallet af kvadratmeter på firmaets tidligere lokation i Skanderborg har længe været for få, og derfor er hele virksomheden nu rykket til Tilst. Her kan man opleve et stort udvalg espressomaskiner, som består af mere end 100 forskellige mærker.
»Den primære årsag til at vi åbner et større showroom, er på grund af den store efterspørgsel, vi mærker fra kunderne. De vil gerne vil se, mærke og smage på kaffen på den enkelte maskine, før de investerer mange penge i sådan én. Nu har vi endelig muligheden for at vise vores store udvalg frem, og det glæder vi os helt vildt til,« siger indehaver Morten Melballe i en pressemeddelelse.
Efterspørger høj kvalitet
Det er allerede noget af et eventyr, som indehaverne Morten og Anne Dorthe Melballe har været igennem, siden de i 2009 etablerede Rigtig Kaffe A/S. Virksomheden har oplevet vækst år efter år og har i år for tredje gang modtaget Børsens Gazelle pris. De mærker tydeligt danskernes begejstring for at købe kvalitets kaffebønner og espressomaskiner af høj kvalitet. Kunderne vil gerne have espressomaskiner, der brygger velsmagende kaffe, som kan holde til dagligt brug i mange år, og som designmæssigt passer ind i køkkenet.
»Det er helt vildt den efterspørgsel, vi oplever fra kunderne på brugervenlige, smarte og intuitive espressomaskiner, der kan brygge espresso, cappuccino og caffe latte ligesom dem, der serveres på caféerne. Danskerne har virkelig fået øjnene op for, hvor fedt det er at drikke god, velsmagende kaffe hver dag, og de betaler gerne lidt ekstra for at få de fede features med, så de kan imponere gæsterne,« fortæller indehaver Anne Dorthe Melballe.
Rejsen for Rigtig Kaffe fortsætter altså på ny adresse i nye rammer, hvor Anne Dorthe og Morten Melballe garanterer, at man ved et besøg i det nye showroom får en kaffeoplevelse for alle sanser.