Demonstration mod amerikanske tropper
Århus mod Krig og Terror kalder til demonstration mod det amerikanske militær materiale, der skal fragtes gennem Danmark.
»Transporteringen af amerikansk militær materiale er noget som man lægger mærke til i Rusland,« siger Helge Ratzer, medlem af Århus mod Krig og Terror.
Som reaktion på at amerikanske tropper og materiel er ankommet til Aarhus Havn, så har organisationen stablet en demonstration på benene.
»Vi har søgt op til 50. Vi havde ikke så lang tid til at samle så mange, men vi holder til nede ved Dokken,« siger Helge Ratzer.
En parole, som vil blive brugt i demonstrationen er »Nej til Aarhus som Bombemål«. Ifølge Helge Ratzer vil transporten af amerikansk militærmateriel blive set ned på fra ikke Nato-medlemmer.
Havneudvidelsen
Især, hvilken havn, der hyppigst bliver brugt som stoppested for Nato-lande.
»Selvfølgelig lægger de mærke til om Esbjerg eller Aarhus bliver central som modtagerhavn for militærudstyr fra Nato,« siger Helge Ratzer, der mener, at det vil hæve risikoen for at Aarhus bliver bombet.
Samtidig mener medlemmet organisationen, at udvidelsen af Aarhus Havn kan være på grund af ønsker om at blive en militærhavn.
»Truslen for at være et bombemål bliver ikke mindre af at ville udbygge Aarhus Havn til at være en militærhavn. Vi ved ikke noget om havneudvidelsen skyldes, at man vil udbygge Aarhus Havn til en militærhavn,« siger Helge Ratzer.
Ønsket om at udvide Aarhus Havn baserer sig på, at man vil udvide lodseringkapaciteten og blive en større containerhavn, der har ikke været nogen tale om at udvide Aarhus Havn som militærhavn.
Demonstrationen vil starte klokken 13.00 ved Dokken.