Fortsæt til indhold

DMI advarer: Voldsomt vejr på vej til hele landet

Man forventer, der kommer storm.

Aarhus
am

Mens vi herhjemme slipper med mildt og skyet vejr tirsdag og onsdag, så er der altså nu en koldfront på vej, som torsdag passerer og gør, at vejret bliver ustabilt.

Det oplyser DMI i et såkaldt forvarsel.

Her er det især fredag man skal være obs på - for der kan der komme regn og kraftig blæst af stormstyrke.

Forvarsel 2-5 døgn. Som den gule farve indikerer, er der risiko for voldsomt vejr i hele landet begyndende fra torsdag og fredag. Kort: DMI

»Det skyldes et lavtryk, der ventes at passere lige nord om Danmark. Prognoserne er overvejende enige om, at lavtrykket tager en bane fra Skotland, via Sydnorge til Gotland. Det giver Danmark hård vind til hård kuling fra omkring vest, ved kysterne stedvis stormende kuling. Der ventes vindstød af stormende kuling eller storm i hele landet, og lokalt op til stærk storm i den nordlige og østlige del af landet,« lyder prognosen fra meteorolog Martin Lindberg og Anne Helene K. Borrits.

Samtidig slår meteorologerne fast, at der fortsat er en usikkerhed om voldsomheden af vindstødene.