Fortsæt til indhold

Var direktør i Aarhus Airport: Nu får han direktørstilling hos konkurrent

Nicolai Krøyer, som i en kort periode var direktør i Aarhus Airport, er fra 1. april ny luftfragtsdirektør i Billund Lufthavn.

Aarhus
jwh

Nicolai Krøyer er en af de fem direktører, som Aarhus Airport har haft siden 2019. Han kom fik roret i lufthavnen i Tirstrup i marts 2021, og nåede at være på posten i et års tid, inden han selv sagde op.

Nu er Nicolai Krøyer så igen fået en direktørstilling. Denne gang er det hos Billund Lufthavn, hvor han tiltræder som luftfragtsdirektør fra 1. april.

Det oplyser Billund Lufthavn i en pressemeddelelse.

Her får han ansvaret for Cargo Handling hos landets næststørste lufthavn. Afdelingen beskæftiger omkring 150 medarbejdere og fragter knap 80.000 tons luftfragt årligt.

Inden Nicolai Krøyer hblev direktør i Aarhus Airport ovar han 10 år forinden kommerciel direktør hos Aarhus Havn.

»Luftfragten i Billund Lufthavn formår gang på gang at skabe gode kunderelationer, og herigennem aktivitet og udvikling. Jeg har stor indsigt i industrien fra shipping i Aarhus Havn, og jeg ser frem til at kunne spille ind med min erfaring i en allerede stærk og kompetent cargoorganisation. Det bliver spændende at blive en del af Billund Lufthavn,« siger Nicolai Krøyer i pressemeddelelsen.

Jan Hessellund, adm. direktør Billund Lufthavn, ser frem til at byde Nicolai Krøyer med om bord på holdet i Billund Lufthavn:

»Vi har nogle ekstremt kompetente medarbejdere og ledere i Cargo Handling Billund Airport, og nu får vi en ny direktør ind, der skal være med til at sætte endnu mere tempo på den udvikling, som vi allerede ser ind i. Nicolai har stor erfaring at trække på både fra luftfarten, men i særdeleshed fra shipping og logistik. Der er noget fra begge verdner, så vi glæder os meget til at få ham med ombord,« siger Jan Hessellund i pressemeddelelsen.

Nicolai Krøyer er 52 år og bor i Aarhus med sin hustru og deres to børn.