Fortsæt til indhold

»Vi har oplevet fantastisk opbakning fra lokalområdet«

»Vi kommet et væsentligt skridt nærmere finansieringen,« siger formand fra initiativgruppen.

Aarhus

Indsamlingsugen til fordel for Åbyhøj Idrætscenter er ifølge projektgruppen forløbet over al forventning.

»Vi har oplevet fantastisk opbakning fra lokalområdet til vores kommende aktive samlingssted i Aarhus Vest. Der er ingen tvivl om, at de kommende brugere er klar, og at det kun kan gå for langsomt med at komme i gang med byggeriet. Derudover er vi kommet et væsentligt skridt nærmere finansieringen. På hele ugen har vi indsamlet 178.000 kroner til etablering af Åbyhøj Idrætscenter,« siger Marie-Louise Brebøl Christensen, der er formand for initiativgruppen, til Din Avis Aarhus.

Donationerne er kommet ind ved hjælp af støttekoncerter på Elværket Åbyhøj, hvor lokale kunstnere spillede gratis til fordel for idrætscenteret. Her var Skrallebang, Upopulær Mekanik, Kris Herman og The Wild Troublemakers på scenen.

Derudover har der været bankoaften på Zig’is.

En bankoaften var en del af indsamlingsugen.
Der var stor interesse for koncerterne på Elværket.
Vi har oplevet fantastisk opbakning fra lokalområdet til vores kommende aktive samlingssted i Aarhus Vest. Der er ingen tvivl om, at de kommende brugere er klar, og at det kun kan gå for langsomt med at komme i gang med byggeriet.
Marie-Louise Brebøl Christensen, formand for initiativgruppen af Åbyhøj Idrætscenter

Og endelig den store dør-til-dør indsamling med salg af lodsedler og folkeaktier, hvor de mange indsamlere oplevede utrolig positiv modtagelse og mange, der bare havde ventet på, at der kom.

Det har blandt andet resulteret i, at der er kommet flere nye stjerner på ÅIC’s sponsorvæg.

Rådmand Anders Winnerskjold (S) har Åbyhøj-rødder og deltog i dør-til-dør-indsamlingen,

»Vi afventer nu svar på de sidste to fondsansøgninger, og så forventer vi inden sommerferien at tage stilling til om vi er klar til at sende projektet i udbud,« siger Marie-Louise Brebøl Christensen

Man kan læse mere om Åbyhøj Idrætscenter og status på indsamlingen på https://aabyhoej-ic.dk/