Brand i Aarhus V: Politiet dukkede ikke op
Det tog halvanden time at få styr på branden.
Natten til onsdag var der ild i en container-ø på Dortesvej i Brabrand.
Østjyllands Brandvæsen bliver tilkaldt klokken 00.20.
»Det brænder i et større affalds-oplag og noget storskrald,« siger Anders Jensen, vagthavende operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, til Lokalavisen.dk.
Operationschefen medgiver, at det kan have set voldsomt ud i nattemørket.
»Det tager cirka halvanden time at slukke branden,« fortæller han videre.
Det vides ikke, om branden er påsat.
Om det bliver undersøgt står lige nu hen i det uvisse. Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen, det ikke var til stede ved branden.