Sådan kommer Aarhus City Halvmarathon til at påvirke trafikken
Søndag d. 11. juni bliver flere gader spærret af i hjertet af Aarhus for at give plads til op til cirka 10.000 løbere. I dagene op til løbet, vil dele af Frederiks Allé være ufremkommelige.
De aarhusianske veje lukker ned, når årets Aarhus City Halvmarathon-ruten går forbi Rådhuset, Aros, Dokk1, Ceres Park og mange andre af byens mest populære kendetegn på søndag den 11. juni.
Men allerede dagen inden bliver der lukket for biltrafik på grund af lørdagens børneløb, som skydes i gang klokken 12.
BACH23_klapper_layout.pdf
»Generelt bliver der om søndagen løbet tre timer i byen, så fra klokken 8 til 13 vil trafikken blive påvirket rundt i byen. Men sidste år lavede vi ruten lidt om, og det har givet noget mere luft omkring Ringgaden. Et mindre stykke på Frederiks Allé fra Føtex til Ridehuset bliver spærret af fra fredag klokken 9, fordi vi skal bygge vores startportal op og på grund af børneløbet lørdag. Det område bliver åbnet op igen søndag aften,« forklarer eventchef hos arrangøren Aarhus Motion, Jeanette Boye Sørensen.
I år det tiende gang, at der løbes Aarhus City Halvmarathon, hvor forventningen er, at der vil deltage op mod 10.000 løbere og 50.000 tilskuere.
Vores oplevelse er, at der ikke er så mange sure miner, som der var til at starte med.Jeanette Boye Sørensen, eventchef hos Aarhus Motion
»Jeg synes faktisk, at byens borgere tager godt imod løbet og har en forståelse for, at løbet er der. Vores oplevelse er, at der ikke er så mange sure miner, som der var til at starte med. Sådan vil det nok altid være, når der kommer et nyt stort arrangement til byen,« siger hun.
Trafiktelefon
Der er mulighed for at kontakte Aarhus Motion, hvis man møder udfordringer i forbindelse med den store løbebegivenhed.
»Vi hjælper dem, der på dagen ikke lige kan komme frem eller komme ud. Dér har vi en trafiktelefon, der er åbent fra nu af og frem mod løbet. Hvis der sker noget akut på dagen, kan man også ringe på den,« fortæller Jeanette Boye Sørensen.
Nummeret til trafiktelefonen er: 29 71 18 85.
Du kan få et overblik over, hvordan Aarhus City Halvmarathon påvirker trafikken og se et kort over nedlukningszoner på www.kortlink.dk/2m2xm