Muslimerne engagerer sig, buddhisterne forsvinder og folkekirken halter
De unges forhold til religion viser, at tilgangene er mange og understreger, at Aarhus er en religiøs mangfoldig by. En ny rapport viser, hvordan Aarhus' unge engagerer sig i religion.
Religion er for flere et personligt forhold, som man holder for sig selv.
Alligevel er det lykkedes lektor i religionsvidenskab, Henrik Reintoft Christensen, at kortlægge unge aarhusianers forholde til religion.
Forandring kommer ofte fra de yngre generationer og deres engagement i trossamfundene, derfor kigger lektoren på, hvor mange unge, der deltager i de forskellige religiøse samfund.
»Vi kan konkludere, at der er store forskelle i gruppernes tag i og inddragelse af unge. De muslimske grupper er generelt attraktive for unge, mens folkekirken generelt har svært ved at få fat i unge, men vægter også småbørnsfamilier højere end unge,« fortæller Henrik Reintoft Christensen.
Præsterne i folkekirken anslår, at omkring 17% af menigheden består af unge under 35 år, hvorimod cirka 33% af medlemmerne i de muslimske grupper er i samme aldersgruppe.
Hvis man bevæger sig ud af den institutionaliseret kristendom, og kigger på frikirker og valgmenigheder, ser billedet meget anderledes ud. Her er andelen af unge under 35 år tættere på de muslimske medlemstal. Henrik Reintoft Christensen peger på, at de høje medlemstal skyldes, at menighederne ofte er stiftet af relativt unge mennesker, og har flere arrangementer tilegnet de unge.
Fremtidens religion
Henrik Reintoft Christensens forskning viser også, at buddhisterne har svært ved at engagere de unge. Selvom flere af buddhismens centrale fokuspunkter, såsom mindfulness og meditiation, er blevet mainstream.
»Selvom buddhisme måske er et populært brand, så er det ikke så populært i foreningsregi. De unge buddhister forhandler deres religiøsitet, så den forener religion og hverdag på en anden måde end deres forældres,« siger lektoren.
Fokuset på de unges religiøse forhold er at få en bedre ide om, hvordan religion i Aarhus kommer til at udvikle sig. Henrik Reintoft Christensen har dog allerede nogle teser omkring, hvordan det religiøse landskab kommer til at se ud i fremtiden.
»Tager vi en gruppe som islam, hvor ungdomsinvolveringen er høj, så er det vores vurdering, at en ny generation af muslimer, som typisk er vokset op i Danmark, i stigende grad overtager ledelsen i moskeerne og danner nye moskeer og centre. Disse unge muslimer er præget af og forholder sig til deres opvækst i Danmark,« forklarer Henrik Reintoft Christensen.
Han understreger, at hvorvidt dette udvikler islam i Aarhus og Danmark i en mere eller mindre ’konservativ’, ’moderat’ eller ’liberal’ retning er svært at sige, men det bliver, ifølge ham, interessant at følge.
Hvert år udarbejder Center for Samtidsreligion en rapport over, hvordan danskernes religion udvikler sig. Rapporterne følges af en række baggrundsartikler med forskellige fokusområder. I år er det om religion i Aarhus og give et indblik i udviklingen i det 21. århundrede, der vil også indgå et fokus på hvordan trossamfund er påvirket af corona-nedlukning og diverse genåbninger og ændringer.