Fortsæt til indhold

Indeks hamrer op på 10: Østjylland tørster

Lørdag nåede indekset det magiske 10-tal. Baggrunden er en såkaldt 'omega-blokering'.

Aarhus
jro

Det har ikke regnet længe. Og det er er tørt i Danmark.

»Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at Danmark i den grad tørster efter vand,« skriver DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, da også på sin hjemmeside.

og lørdag den 10. juni ramte det landsdækkende tørkeindekset 10 (maksimum på skalaen for tørkeindeks!).

»Ikke engang den ”berømte” sommer i 2018 nåede op på denne ekstreme værdi men toppede på 9.8 i juli måned,« skriver DMI.

Der er indtil videre faldt 14,1 millimeter regn i maj og juni. Normalen er 111,6 millimeter.

Hvorfor er det gået sådan.

DMI skriver, at svaret skal findes fem kilometer oppei atmosfæren.

Her bugter Jetstrømmene sig rundt om jorden som »bølger på havet.«

De jetstrømme styrer udviklingen og bevægelsen af de lavtryk, der passerer landet. Med dem også fronter og nedbør.

I Danmark er det i høj grad den polare jetstrøm, der giver os det omskiftelige vejr.

Nogle gange sker der så, at jetsrømmens bølgemønster brydes - og går i stå. Her får den en form, der minder om det græske bogstav omega Ω (se figur herunder).

Det kaldes en »omegablokering« - og den sætter en ’prop’, der bevirker, at både lavtryk, fronter og nedbør finder andre veje.

Det bliver ved, at blokeringen igen ophører.

Den omfattende tørke bevirker, at mange sankthans-bål er i fare. Derudover opfordres også til, at brug af ukrudtsbrændere og kul-grill gemmes, til der igen er faldet regn.

»Lige nu er den bedste opfordring til alle: Tænk før du tænder – om det så er grill, cigaret, bål eller ukrudtsbrænder. Følg de gode råd, og tjek den lokale brandfare på brandfare.dk – og spring det hellere over, hvis der er for store risici. Det er sikrest for alle, som situationen er lige nu,« skriver Danske Beredskaber da også i en pressemeddelelse.

Ifølge DMI kommer der dog til at gå en rum tid, før vi igen er tilbage til ’normalen’.

»De seneste mange uger har en nærmest urokkelig omegablokering i høj grad dikteret vejret her i Danmark med ekstrem tørke til følge, og et lille blik i den berømte krystalkugle antyder, at det ikke ændrer sig meget i den nærmeste tid,« skriver DMI, der også oplyser, at der søndag bliver op til 25 grader.