Fortsæt til indhold

Lige nu: Letbane, busser og tog er indstillet

Det voldsomme snevejr udfordrer onsdag morgen den offentlige trafik i Østjylland.

Aarhus
jwh

Følg det kaotiske vejr i vores live-blog HER.

Den varslede snestorm har onsdag ramt Østjylland, hvilket giver store udfordringer i trafikken. Særligt den kollektive trafik er fra morgenstunden ramt af aflysninger.

DSB oplyser på det sociale medie X, at alle lyntog er blevet aflyst mellem Fredericia, Aarhus og Aalborg Lufthavn, og det samme er alle regionaltog mellem Fredericia og Aarhus H.

Ifølge Midttrafiks hjemmeside, som er noget ustabil onsdag morgen, er letbanen i øjeblikket helt indstillet, ligesom flere busafgange heller ikke kører i Aarhus. Ifølge TV2 Østjylland er der tale om blandt andet linjerne 1A og 6A. Også regionalbusserne på linjerne 1002, 1003, 1004, 1005, 1006, 1007, 1008, 118, 124 og 200 kører heller ikke.