Fortsæt til indhold

Slå din vej op: Så mange p-afgifter blev udstedt i 2023

De aarhusianske p-vagter skrev helt nøjagtig 46.293 p-afgifter i det forgangne år. Din Avis Aarhus har samlet dem alle i en tabel, hvori du kan søge efter en specifik vej.

Aarhus
jwh

Søg efter en vej i tabellen, som er placeret nederst i artiklen.

Antallet af udstedte p-afgifter på kommunale parkeringspladser og veje i Aarhus lå i det forgangne år på samme niveau som året forinden. I alt 46.293 gule boner blev der således skrevet af byens p-vagter, hvilket dog er noget lavere end for bare få år siden. I 2019 blev der således udstedt 53.424 af de gule boner i Aarhus, imens antallet i 2018 og 2017 var på over 60.000.

Ifølge Felix Vestergaard, afdelingsleder i Teknik og Miljø, har flere faktorer nok påvirket antallet af p-afgifter i 2023.

»I 2023 har der været flere vakante stillinger i p-kontrollen – det betyder nyt personale, som skal læres op, og det trækker i virkeligheden nogle ressourcer væk fra gaden. Samtidig er der indført flere nye betalings- og beboerparkeringszoner, som nok også påvirker parkeringsadfærden – og jo flere der parkerer lovligt i en betalings- og beboerparkeringszone, des færre afgifter bliver der jo skrevet,« sagde han for nylig til Din Avis Aarhus.

Kommunens p-vagter skrev i det forgangne år p-afgifter på i 709 veje, gader eller pladser i Aarhus Kommune. Hvor mange af årets p-afgifter blev givet til køretøjer på din vej? I tabellen herunder kan du finde svaret.