Fortsæt til indhold

Trafiktung vej afspærret i mange dage

Aarhus Vand skal i gang med at klimatilpasse Åbyhøj til større regnmængder.

Aarhus
ksa

Fra i morgen - fredag den 5. juli fra klokken 18 - afspærres Søren Frichs Vej fuldstændigt, og derfor er billister nødsaget til at finde andre veje.

Årsagen til afspærringen er, at Aarhus Vand klimatilpasser Åbyhøj til de større mængder af regn. Det oplyser Aarhus Vand på Facebook.

»Entreprenørfirmaet Aarsleff etablerer nye rørledninger for Aarhus Vand ved krydset Søren Frichs Vej/Henrik Hertz Vej og krydset Søren Frichs Vej/Kresten Kolds Vej i perioden, og det betyder, at bilister skal vælge andre veje for at komme fra Viby Ringvej til Vestre Ringgade og omvendt,« skriver Aarhus Vand.

Det resulterer i, at krydsene er spærret for trafik i begge retninger frem til 14. juli. Dog kan gående og cyklister passere.