Fortsæt til indhold

Vi har testet byens første døgn-Føtex der allerede er åben

Byens første døgnåbne og ubetjente Føtex åben. Vi satte os for at finde ud af, hvordan det virker.

Aarhus

Torsdag var den officielle åbningsdag for byens første døgnåbnede og ubemandede Føtex.

Men allerede inden kunne man se personale og kunder går rundt i butikken Føtex Go på Tordenskjoldsgade på Trøjborg - lige ved siden af biografen.

På et skilt ude på gaden stodder: Kom indenfor - vi tester butikken. .

På et skilt ude på gaden står der: Kom indenfor - vi tester butikken. Det gør den nye døgnbutik fra nu af og indtil den festlige åbning. Foto: Tahmasbi

»Vi har åbnet med en blød start, så vi er helt sikre på, at alt virker. Vi vil ikke risikere, at der kommer mange aarhusianere strømmende ved den officielle åbning, og at der så er noget, der ikke helt går som det skal,« forklarer pressechefen Christoffer Green Sørensen.

På vej ind i Føtex Go møder vi to unge og åbenbart sultne håndværkere, der har lommerne fulde af kakaomælk og morgenbrød. De har handlet uden nogen form for problemer.

Vi går gennem døren, og kommer ikke længere, før vi har scannet et betalingskort ind på den scanner, der er placeret lige ved siden af de gennemsigtige låger, man også skal igennem.

Vælg din varer og gå igen er konceptet i den ubemandede og kameraovervågede Føtex Go. Foto: Tahmasbi

Da vi indlæser kortet, står der 50 kroner, og det virker underligt, eftersom vi intet som helst har købt endnu.

»Det er den måde, man bliver registreret på. Kameraerne i butikken afkoder, hvad man køber og hæver beløbene på kundernes kort. Hvis man går uden at købe noget eller fortryder et køb, hæves der ikke nogen penge,« siger de to unge mænd, der i disse dage er til stede for at hjælpe kunderne.

Det er nemt at finde rundt i butikken, der har et fint udvalg af varer til daglig brug. Alkohol er i en aflukket afdeling for sig. Den kræver yderligere identifikation og oplysning om alder via MitID, så Føtex kan overholde aldersreglerne for køb af alkohol.

Føtex Go ligger lige ved siden af biografen i Tordenskjoldsgade. Foto: Tahmasbi

Man er dejligt fri for scan-selv-kasserne og det bøvl, der kan være med dem.

Når man er færdig med at finde det, man gerne vil have, trykker man ved udgangen på en stor grøn knap. Dørene går op, og man kan gå ud, mens Føtex hæver det beløb, man har købt ind for, på det indscannede kort.

For os gik det hurtigt og nemt.