Fortsæt til indhold

Fare for skimmelsvamp i lågene: Most solgt i hele landet kaldes tilbage

Mosten er solgt flere steder - og på nettet.

Aarhus
jro

Den er blandt andet solgt Rema 1000-butikker i hele landet.

Nu tilbagekaldes en æblemost på grund af ’skimmellignende dannelse i lågene’.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er firmaet Orskov Foods A/S,der tilbagekalder Ørbæk Most ufiltreret æblemost på grund af fundende.

»Skimmelsvampe gør produktet uegnet som fødevare.,« oplyser Fødevarestyreselsen, der blandt andet skriver på sin hjemmeside:

»Mugne fødevarer er angrebet af skimmelsvampe, der producerer svampegifte, der kan være kræftfremkaldende og skade arveanlæggene.«

Ørbæk Most ufiltreret æblemost har et nettoindhold på 1000 milliliter, produktionsdatoen 10-07-2024 og en ’Bedst før dato: 10-07-2025’.

Udover førnævnte Rema 1000 er mosten solgt i: Meny, Mågebakken 4-6, 5250 Odense, Letkøb, Tunø Hovedgade 31, 8799 Tunø og via Nemlig.com.

»Hvis du har produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt,« lyder opfordringen.