Fortsæt til indhold

I dag begraver Nanna Holm sin far og tidligere biskop Kjeld Holm

En af Kjeld Holms sidste gerninger som biskop i Aarhus var at ordinere sin egen datter i Aarhus Domkirke. Nu er de der sammen igen.

Aarhus

Vi dækker begravelsen direkte. Følg med i livebloggen nederst i artiklen.

I juni 2015 ordinerede biskop Kjeld Holm sin datter, Nanna Holm, i Aarhus Domkirke. Dengang blev hun hjælpepræst i Trige-Ølsted-Spørring sogne, hvor tidligere byrådsmedlem i Aarhus, Lone Hindø, var præst.

I dag er far og datter igen sammen i domkirken, dog af en helt anden grund. Kjeld Holm skal begraves kl. 11, og den opgave har datteren taget på sig. Hun og hendes søster, Katja Holm har åbnet dørene for alle. Så helt i hans ånd kan aarhusianerne sammen give Kjeld Holm en begravelse, der er en biskop værdig.

Han bar bispekåben i Aarhus i 21 år og døde 2. oktober 79 år gammel.

Han havde gjort sin gravsten klar, kun datoen 2. oktober 2024 manglede. Den står på kirkegården i Vejlby Risskov, hvor også hans kone, Birthe Elgaard Holm, er begravet.

De har to døtre: 53-årige Nanna Holm bor i Egå sammen med sin mand og deres to børn. Hun arbejder som studenterpræst ved Aalborg Universitet og er desuden landsformand for KFUKs Sociale Arbejde

Og Katja Holm, der er uddannet skuespiller fra Aarhus Teater. Hun bor i København og har været formand for Dansk Skuespillerforbund og har siden 2016 været vicepræsident for FIA – det internationale Skuespillerforbund.