Advarer om listeria i salat: Symptomerne kan minde om influenza - men kan være meget værre
De er solgt i hele landet.
Coop Danmark A/S tilbagekalder tre slags salater - af den spiseklare slags - da der er påvist listeria monocytogenes i produkterne.
De tre salater er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Coop365 og Brugsen i hele landet.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. (Se oversigten nederst i artiklen).
Symptomerne kan blandt andet være influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarmproblemer.
De fleste vil ikke blive alvorligt syge, men sygdommen kan forårsage for eksempel blodforgiftning og meningitis og kan i sidste ende være dødelig.
»Dødeligheden blandt patienter med alvorlige symptomer er cirka 25 procent,« skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.
Flere gange har listeria i rullepølse været årsag til dødsfald. I 2014 døde 17 personer og 41 blev alvorligt syge af listeria i netop rullepølse.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor de er købt eller at kassere dem.
»Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produkterne, bør du kontakte din egen læge,« skriver Fødevarestyrelsen.