Fortsæt til indhold

Ny profil til SønderjyskE

Èn af efterårets markante profiler i 1. Division, Lasse Vibe, skifter fra FC Vestsjælland til SønderjyskE

Arkiv
pra

Superligaklubben SønderjyskE får fra det kommende nytår tilgang af Lasse Vibe, der skifter fra FC Vestsjælland på en to-årig kontrakt. Den 24-årige kantspiller, der tidligere har spillet i AGF og FC Fyn, har været én af de markante profiler i 1. division, hvor han også figurerer i Tipsbladets og TV2 Sports ?Efterårets hold?.
Sportschef Ole Nielsen glæder sig over tilgangen.
- Vi får i Lasse Vibe den ønskede spiller med speed og evnen til at udfordre. Han kan spille flere pladser, på kanten, midtbanen og som hængende angriber. Lasse Vibe er utroligt flittig og arbejdsom, egenskaber, der matcher værdierne i SønderjyskE.
Vi har fulgt ham i det seneste år, og er overbeviste om at vi til forårets svære kampe får tilført en ekstra dimension i vores spil, idet Lasse Vibe er en spiller der kan udfordre på fart.
- Lasse Vibe er for nylig blevet far til et par tvillinger, og ønskede derfor at flytte tættere på familien i Jylland. FC Vestsjælland har været meget imødekommende, og der er dermed fundet en god og fornuftig løsning for alle parter. Lasse Vibe tiltræder den 1. januar, og vi glæder os til at få ham i aktion for SønderjyskE – afslutter Ole Nielsen.