Robot-ræs på biblioteket
Kom og lær at bygge din egen robot
Vil du lære at bygge en robot? Og vil du være med til robotræs på biblioteket?
Så vær med, når robotbygger Frits Lyneborg kommer på besøg på Børnebiblioteket på Kulturværftet på søndag den 2. oktober.
Anledningen er Dansk Naturvidenskabsfestival, der foregår hele ugen over hele landet.
Frits Lyneborg har i mange år beskæftiget sig med robotbyggeri. Han er stifter af verdens største robot-community på internettet, http://letsmakerobots.com, skriver for en række amerikanske hobbyblade og arbejder til daglig med at udvikle robotdele til udenlandske firmaer.
Arrangementet henvender sig til børn i alderen 7-13 år og deres forældre.
Det hele foregår søndag d. 2. oktober kl. 13-15 i Børnebiblioteket på Kulturværftet. Der er et begrænset plads til 1. del af showet. Tilmelding hertil kan ske på tlf. 4928 3660 eller ved personlig henvendelse.