Fortsæt til indhold

Årets julekalender er klar på Vejen Kunstmuseum

Arkiv
Arkiv

Fra den 1. december 2012 åbnes årets ?julekalender? gradvist i løbet af julemåneden.
I år fyldes kalenderens 24 store og små kasser af den lokale kunstner, Keramiker Jette Löwén Dall fra Skodborg.
I stedet for julehjerter og gran er omdrejningspunktet keramikken og glasurens vilde stoflighed.
Jette Löwén Dalls kalender vinkles i den bageste udstillingssal med lånte værker af fem andre kunstnere nemlig Ane Fabricius Christiansen, Gurli Elbækgaard, Morten Løbner Espersen, Bente Skjøttgaard og Asger Kristensen.
Jette Löwén Dall fylder kalenderens 24 udstillingsmontrer med fortællinger om ?Princess of Keramos? – en figur, som hun tilbage i 2007 opfandt til sit afgangsprojekt på Designskolen i Kolding.
Den forreste særudstillingssal rummer kalenderens 24 montrer, der gradvist og flere gange om dagen åbnes frem mod juleaften.
Udstillingen står fuldt færdig fra anden juledag. I decemberdagene besøges kalenderen af 600-900 tilmeldte børn og unge, der er med til at åbne dagens låge og få en god snak om de enkelte kunstværker, materialer og teknikker.
Udstillingen vises på Vejen Kunstmuseum fra den 1. december 2012 til den 12. maj 2013