Fortsæt til indhold

Nu mere “Naturost”

Mejeriet Naturmælk lejer gårdmejeri

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

Der er fart på udviklingen hos det økologiske mejeri Naturmælk i Tinglev.
Mejeriet har lejet sig ind hos et mindre gårdmejeri i Midtjylland, og planlægger fra årsskiftet at begynde at producere specialoste fra dette mejeri.
Osten bliver en såkaldt råmælksost, hvor mælken ryger ubehandlet i osten.
Naturmælk producerer allerede omkring 600 kg. ost om ugen på Kristiansminde Gårdmejeri ved Varde, så udfordringen med at starte en osteproduktion op fra det nye mejeri ved Silkeborg er ikke forbundet med de store udfordringer.
Produktionen af de nye oste forventes bl.a. at kunne afsættes via Naturmælks cateringkunder, der generelt efterspørger specielle oste.