Fortsæt til indhold

Cecilie Hother på messe

Den populære tv-vært er med, når Messe C byder på Kreative Dage

Arkiv
Arkiv

Til oktober er der igen Kreative Dage i Fredericia. På den velbesøgte messe deltager Cecilie Hother. Det er i sin egenskab af smykkedesigner og grundlægger af smykkefirmaet GAIA Jewels by Cecilie Hother, at TV 2 Fri-værten engagerer sig i den store kreative ”fest” i Fredericia. Hun vil blandt andet fortælle om firmaets udvikling - og præsentere sin nye kollektion.
“Det er første gang, jeg udstiller. Jeg håber da at få solgt nogle smykker, at møde en masse skønne, kreative mennesker og at få værdifuld feedback på mine smykker,” siger Cecilie Hother.
Med på standen har hun kollegaen Helene Gravenhorst, en af Danmarks dygtigste inden for patchwork.