Byråd behandler lokalplan for udvidelse af Karpenhøj
Bent Larsen
DGI Karpenhøj ønsker at opføre nybyggeri på 770 kvadratmeter og etablere en mountainbike-bane.
Derfor har man søgt Syddjurs Kommune om udarbejdelse af kommune- og lokalplanlægning for projektet.
Byrådet skal i morgen behandle planforslaget, der giver mulighed for de ansøgte byggeri og anlæg.
Forslaget har været sendt i forudgående offentlig høring, og i den forbindelse har kommunen modtaget et enkelt indlæg, der omhandler vejadgang.
Inden forslaget kan endeligt vedtages skal det sendes i endnu en otte ugers offentlig høring.