Volden er steget i de første måneder

En kedelig statistik viser nu, at volden formentlig stiger i 2005 i forhold til sidste år. Hvor 2004 bød på 101 tilfælde af vold i Hvidovre Kommune, så er tendensen i dette års første kvartal, at tallet kommer op på 130 tilfælde i 2005. Men det er heldigvis sjældent, at den umotiverede vold viser sit grimme ansigt. Når volden opstår, er det oftest mellem mennesker, der kender hinanden indgående - er i familie, kærester eller ægtefæller - eller også er det borgere, der kender hinanden af udseende, er bekendte eller ligefrem venner. Sagt med andre ord: Selvom volden er stigende i kommunen, skal man ikke som "almindeligt" menneske frygte at gå på gaden, for risikoen for at man bliver overfaldet uden et motiv, er ret lille. Men hvem er det så, volden går ud over? Statistikken fra Hvidovre Politi viser, at de fleste tilfælde af vold sker på forurettedes bopæl, sigtedes bopæl eller i et fælles hjem. Og volden sker også på værtshuse og på gaden - men fælles for næsten alle tilfælde er, at spiritus spiller en kraftig rolle, når hænderne sidder for løst. I 73 ud af de 101 tilfælde i 2004 blev der rejst sigtelse, simpelthen fordi det ikke har været muligt at identificere en gerningsmand i de sidste 28 tilfælde. Der er også de sager, hvor en kvinde anmelder sin mand for vold og derefter trækker anmeldelsen tilbage eller pludselig nægter at vidne i retten i henhold til, at offeret kan fritages for at vidne mod en ægtefælle. I de 73 sager, hvor der er rejst sigtelse, er 36 af ofrene kvinder, mens 41 er mænd. Og overraskende nok er hele 26 af voldsmændene kvinder, mens der er rejst sigtelse mod 65 mænd. I flere af tilfældene er der både tale om flere ofre og flere gerningsmænd til een hændelse. Vold i misbrugsmiljøer - Megen af volden foregår i misbrugsmiljøer, hvor der både færdes mænd og kvinder. Og vi kan stort set sige, at der altid er alkohol involveret, siger vicekriminalinspektør John Øllegaard til Hvidovre Avis. Han finder det beklageligt, at så mange vælger at slå på hinanden men understreger, at den helt tilfældige gadevold ses meget sjældent i Hvidovre. - At vi i 2004 havde 9 tilfælde af anmeldt vold på gaden er ikke nødvendigvis et udtryk for umotiveret vold. Folk kender også ofte hinanden af udseende, men prognosen for 2005 er selvfølgelig kedelig uanset hvad. Man bør blot ikke lade sig skræmme af den, siger Øllegaard. Vicekriminalinspektøren fortæller, at de rigtig svære tilfælde at opklare er de 15 sager fra 2004, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden. Her er der oftest tale om vold ved private fester, hvor uønskede mennesker skaber ballade. 80 % igennem på 21 dage En glædelig nyhed er Hvidovre Politis leven op til de retningslinier, der er udstukket af regeringen. De siger, at en voldssag skal være afsluttet 21 dage efter at voldsmanden er identificeret til sagen er afsluttet i retten. I 2004 opfyldte Hvidovre Politi kravet i 50 % af sagerne, mens man i 2005 har færdiggjort 80 % af sagerne i rette tid, trods stigningen af voldstilfælde i 1. kvartal. - Det er en statistik, vi er stolte af, for der er temmelig meget arbejde med voldssager, og alligevel ligger vi en del over landsgennemsnittet. Volden presser os meget, men den succes vi i år har haft med at føre sagerne igennem retten på 21 dage, agter vi at vedligeholde, siger Øllegaard. Det er omstruktureringer i politikredsen, der har forbed-ret statistikken. Til gengæld mener vicekriminalinspektøren også, at borgerne er blevet mere følsomme overfor, hvad der tangerer til vold. Eksempelvis i skolegården: - Grænserne flytter sig. Forældrene opfatter børns hårde indbyrdes leg i skolegården anderledes end for få år siden. Hvad der nu er "vold", var før i tiden blot en del af at gå i skole. Vi er ude for forældre, der på vegne af deres børn anmelder "vold", selvom der måske blot er tale om strabadser blandt eleverne i frikvartererne. Og når grænsen for, hvornår der er tale om vold, flytter sig, så ser vi det i statistikkerne om få år - uden det behøver betyde, at folk generelt er blevet mere voldelige. Til gengæld skal vi også lære børnene, hvor grænsen går, så vi har fat i dem inden de bliver en del af voldstatistikken, mener John Øllegaard. ark